Angsttyper

Angst er ikke bare angst. Der er forskellige angsttyper, alt efter hvad der er der får en til at føle angst. Fælles for dem er, at man får et ubehag, som man forsøger at hamle op med, typisk på en uhensigtsmæssig måde.

Socialfobi

Socialforbi er en angsttype, der ifølge undersøgelser fra WHO, findes hos cirka 7 % af befolkningen i Vesteuropa. Den er udtryk for, at man får angst, når man skal være sammen med andre mennesker. Situationen er, at man er sammen med andre – eller man for eksempel er inviteret til en fest. De tanker, der opstår, er, at “De andre vil nok ikke være sammen med mig” eller “Jeg skiller mig for meget ud i forhold til de andre”. De fysiske udslag kan være hjertebanken, tørhed i munden eller svedeture. Reaktionen kan være, at man går tidligt hjem fra festen, eller man takker nej til invitationen. Læs mere om socialfobi på sundhed.dk

Udfordringen er også, at angsten ofte bliver selvforstærkende. Når man får angst for at være sammen med andre, trækker man sig, og så vil angsten blive forstærket, sådan at næste gang man for mulighed for at være sammen med andre, er risikoen for, at man trækker sig, større – og så har vi en nedadgående spiral, hvor angsten tager mere og mere over.

Panikangst

Hvis man pludselig uden varsel får angst, kalder man det for panikangst. Tankerne som “Nu mister jeg kontrollen”, “Jeg bliver sindssyg” eller “Nu dør jeg” er almindelige under et angstanfald. De kaldes inden for den kognitive model for katastrofetanker. Samtidig kan man kalde dem for naturlige automatiske tanker, fordi de kommer helt automatisk i situationen. Reaktionen er, at man flygter fra den situation, man står i. Denne angsttype kan du også læse om på sundhed.dk

Eksamensangst

Eksamensangst og præstationsangst ligger tæt op ad hinanden. Denne angstform kan have flere forskellige baggrundsfaktorer; Perfektionisme eller oplevelsen af at have svært ved stoffet kan være medvirkende årsager til angsten. Tankerne handler om, at man ikke kan klare situationen, eller at man frygter at “klappen går ned”, eller at man er dårligt forberedt. De fysiske udtryk er svedeture, hjertebanken og for nogle dårlig mave. Reaktionen kan være, at man vælger at droppe eksamen  (eller studiet), eller man klarer sig meget dårligt gennem eksamen, fordi man går i panik, eller at klappen går ned.

 

Læs mere om angsttyper

Du kan læse mere op angsttyper på sundhedslex.dk eller på på slipangsten.dk. Hvis man ikke lader sig afskrække af engelsk, har USA’s sundhedsministerium lavet en fin oversigt. En tilsvarende oversigt findes på sundhed.dk. Den lettest tilgængelige oversigt, jeg har fundet, er fra Modombad i Norge.