De negative automatiske tanker påvirker vores måde at opfatte virkeligheden på, og de følelser, vi har i mødet med virkeligheden. På den måde kan de være med til at forstærke angst og depression.

Den første ting, man kan lægge mærke til, er ens humør. Hvis det pludselig skifter, kan det skyldes, at der er negative tanker på spil.

Derefter kan man bemærke “skal/bør”-tanker: “Jeg skal få 12 i denne opgave.” Et andet mønster er “Aldrig/altid”: “Jeg får aldrig et godt job,” “Jeg dummer mig altid til jobsamtalen.”

I social angst handler de negative tanker om, hvordan andre ser på mig; Synes de, jeg er grim, dum eller noget helt tredje. Det interessante er, at ofte tænker andre slet ikke så negative tanker om en. Men nogle gange får de negative tanker en til at handle, så man får den uønskede opmærksomhed – og så bliver tankerne selvopfyldende profetier.

I de sidste 50 år er der udviklet to forskellige måder at arbejde med negative automatiske tanker. Den klassiske kognitive terapi forsøger at ændre de negative tanker. Det sker blandt andet ved at udfordre sandhedsværdien af dem, og spørge til, hvor alvorlige de er. Den nyere metakognitive terapi går en noget anden vej. Her forsøger man ikke at ændre indholdet af tankerne, men forsøger i stedet at undlade at give dem opmærksomhed. På den måde suger man kraften ud af de negative tanker.

Ja! Alle har fra tid til anden negative tanker. Udfordringen er, at nogle mennesker har lettere ved at ryste de negative tanker af sig, mens de lettere klæber til andre.

Negative automatiske tanker er tanker, der dukker op i vores bevisthed uden at vi har bedt om det. Udfordringen ved dem er, at de sætter en række følelser igang, som ikke er særlig positive.