Podcast om angst og andre lidelser

Psykologerne Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgaard producerer podcasten “RadioPsykologerne” på websitet ungterapi.dk. De kalder det “En brevkassse-podcast”.

De beskriver selv deres podcast på følgende måde: “RadioPsykologerne er en ny brevkasse-podcast til alle og enhver, der interesser sig for hvordan psyken er indrettet, og hvordan man kan håndtere alle mulige situationer i livet. I vores brevkasse er der plads til alle problematikker. Emnerne spænder helt fra et venindedilemma til en tung depression. Du behøver ikke at have det meget svært for at skrive til os.”

Podcasten tager en del forskellige temaer op, som relaterer sig til psyken og dens udfordringer. Det gælder angst, parterapi, depression, ensomhed og en masse andre temaer, som tages under behandling i afsnit på mellem en halv time og tre kvarter. Den kan findes der, hvor du normalt finder dine podcast.

Den anden podcastserie de laver er Er jeg den eneste?. Her er der to afsnit specifikt om angst.

“Psykologen i øret” er en anden podcast, udgivet af psykolog Birgitte Sølvstein. Ef af afsnittene handler om håndtering af angst, og det kan du høre her.

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173