Hjælp til børn med traumer

Der er udviklet forskellige programmer til at hjælpe et traumatiseret barn. Hvis man sammenligner dem, kan man se, at der er flere elementer, der går igen på tværs af programmerne.

De fire grundregler, når man skal hjælpe det traumatiserede barn eller børn med tidlige traumer, er:

  • At man forstår, hvor stor påvirkning et traume kan skabe. Det betyder, at man får en forståelse af, hvordan et traume kan påvirke udviklingen af barnets forskellige sider. Både følelser, adfærd og fysisk udvikling, kan blive påvirket af traumet.
  • At man forstår, at tegn på traumer kan varierer fra køn, alder, traumetype og sammenhæng. Et barns adfærd skal ses som et forsøg på at beskytte sig selv, ud fra hvordan det forstår verden. Det kan få børn, der har oplevet at blive slået, når deres forældre var vrede, til at være meget agtpågivende over for tegn på vrede.
  • At den voksne reagerer ud fra en forståelse af traumer. Den måde, man reagerer på, skal være med til at støtte en helingsproces.
  • At man undgår re-traumatisering. Det kan handle om at undgå at sætte barnet i situationer, der bringer voldsomme minder om det oprindelige traume.

[1]Læs mere på https://www.childtrends.org/publications/how-to-implement-trauma-informed-care-to-build-resilience-to-childhood-trauma

Hjælp til et traumatiseret barn

  • Skab sikkerhed. Hvis et barn føler sig i en utryg eller usikker tilstand, er det meget svært at hjælpe videre. Hvis hjernen er “kamp eller flygt”-tilstande, lytter den ikke rigtig til, hvad der bliver sagt. Derfor er første step at forsøge at få barnet til at føle sig trygt. Her er tydelighed en væsentlig faktor. [2]https://raisingchildren.net.au/preschoolers/connecting-communicating/coping-with-trauma/trauma-support-for-children … Continue reading Nogle peger også på, at det er godt, når skoler har et konkret sted, hvor børn kan gå hen for at få hjælp, når følelserne koger over. På engelsk kaldes det for et “safe space” og er et ” lille, imødekommende område, der giver børn mulighed for at regulere og genfokusere, når de bliver uregulerede i klasseværelset.” [3]På engelsk: The Safe Space, is a small, inviting area that will allow children who become dysregulated in the classroom to regulate and re-focus  … Continue reading
  • Skab konsistens. Det betyder, at der er klare regler, procedurer og rutiner.  Forudsigelighed skaber tryghed, fordi man ved, hvad der skal ske. Derfor er det også væsentligt, at barnet ved, hvad der skal ske. Der er også med til at skabe en tillid til, at de voksne kan give sikkerhed. I en skolesammenhæng betyder det tydelige skemaer, beskrevne og definerede forventninger og handlingsforløb.
  • Hjælp med at regulere følelser. Et traumatiseret barn kan have et meget følsomt nervesystem. Det betyder, at det hurtigt reagerer på stress enten med hyperarousal eller hypoarousal. Hyperarosual kommer til udtryk ved, at man bliver irritabel, får uklar tænkning eller er eksplosiv. Hypoarousal kommer til udtryk ved tilbagetrækning eller i depressive tendenser.

To traumereaktioner

To velkendte reaktioner hos trauamtiserede børn er hyperarousal og hypoarousal. Det kan ses sammen med det, som kaldes for tolerancevinduet. Det er faktisk godt at forstå for at kunne være med til at give gode rammer til et traumatiseret barn. Tolerancevinduet er et begreb, som kommer fra Daniel J Siegel. Inden for det vindue er der, hvor vi fungerer bedst i hverdagen. På hver sin side af den optimale zone er to andre zoner: hyperarousal og hypoarousal.

Når man er i tolerancevinduet, er man hverken i hypo- eller hyperarousal. Inden for dette vindue oplever man jordbundethed, fleksibilitet, åbenhed, nysgerrighed, nærvær, en evne til at være følelsesmæssigt reguleret og en evne til at tolerere livets stressfaktorer. [4]https://www.psychologytoday.com/intl/blog/making-the-whole-beautiful/202205/what-is-the-window-tolerance-and-why-is-it-so-important Det betyder, at man kan tænke klart, og kommunikere effektivt. Hvis man har et meget bredt vindue, kan man tolerere mange forskellige følelsesmæssige stadier, uden at det giver problemer. Hvis man har et mere snævert vindue, kan man let ende i en situation, hvor man er dysreguleret, det vil sige, at følelsesmæssige reaktioner kommer til at dominere.

Personer, der ofte kommer uden for deres vindue, kan opleve mentale udfordringer som angst eller depression. [5]https://www.crowe-associates.co.uk/psychotherapy/window-of-tolerance/

Hyperarousal

Hyperarousal kommer til udtryk ved kraftig fysisk og psykisk aktivitet, der kan påvirke dagligdagens funktioner. Kroppen er i “kamp eller flygt”-tilstand. Hvis man er i en tilstand af hyperarousal, føler man kraftig angst, og det hænger ofte sammen med en overstimulering af kroppens stressrespons. Børn, der er i hyperarosual-området vil have tegn som:

  • Udvidede pupiller (for at lukke mere lys ind og se bedre)
  • Mangel på spyt, hvilket gør munden tør
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Sommerfugle i maven
  • Hurtigere hjerteslag
  • Overdreven sveden
  • Anspændte muskler (klar til handling)
  • Urolige bevægelser
  • Svært ved at finde ro

Hyperarousal kan også føre til, at man er meget agtpågivende over for omgivelserne. Man går hele tiden med en følelse af at være i fare, og skanner omgivelserne for, hvad der kan være af risiko. Dette stadie kan også udfordre ens søvn. Den manglende søvn kan så igen være med til at forstærke følelsen af paranoia, hvilket forstærker ens agtpågivenhed, og så kan man ende i en ond spiral.

Hypoarousal

Hypoarousal er det modsatte af hyperarousal. I stedet for kraftig angst vil kroppen lukke ned og bevæge sig mod en depressiv følelse. Hvis man kommer ind i dette stadie, kan kroppen komme i “frys-mode”.

  • Børn, der er i hypoarosual-området vil have tegn som:
    • Slap holdning
    • Sammensunket krop
    • Endeløs stirren med pupiller som nåle
    • Slappe muskler
    • Langsomt hjerteslag
    • Blankt ansigt

 

Tolerancevinduet med forskellig størrelse

Tolerancevinduet er forskelligt fra person til person og vil være påvirket af forskellige faktorer som

  • Støtte fra familie
  • Omgivelser
  • Barndomserfaringer
  • Mental tilstand

Et traumatiseret barn har ofte et lille tolerancevindue, hvilket gør, at det  hurtigt kan komme uden for det regulerede område. Når et traumatiseret barn er uden for det regulerede område, er det ikke i stand til at kontrollere sin adfærd, uanset hvor meget det prøver. De kommer i et overlevelsesstadie, hvor tækning og rationalitet er minimeret.[6]Se også https://www.psychologytoday.com/intl/blog/making-the-whole-beautiful/202205/what-is-the-window-tolerance-and-why-is-it-so-important og  … Continue reading

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173