Det var Freud, der indførte tanken om forsvarsmekanismerne i forståelsen af den menneskelige psyke. Han bruger begrebet første gang omkring 1893. Fra 1905 forsvandt begrebet ud af hans forfatterskab, og blev erstattet af undertrykkelse. 20 år efter – i 1926 –genindførte han begrebet, hvorunder specifikke mekanismer såsom ”Undertrykkelse” og ”isolation” hører hjemme.

I mange terapeutiske traditioner opererer man med en form for ”forsvar”. Forsvarets funktion er at sikre, at jeget skærmes mod voldsomme og angstskabende tanker og følelser. Tanken bag et forsvar er, at der er noget værdifuldt der er udsat for en trussel, som forsvaret så skal forsøge at håndtere. Nogle traditioner sammenligner det fysiske forsvar (immunforsvaret) med det psykiske forsvar: På samme måde som det fysiske forsvar skal sikre den fysiske overlevelse, skal det psykiske forsvar sikre den psykiske overlevelse 1)Cullberg Dynamisk Psykiatri 100.
På samme måde, som immunforsvaret kan udvikle sygelige reaktioner, kan det psykiske forsvar udvikle fejlreaktioner 2)Cullberg Dynamisk Psykiatri 100. Det betyder, at forsvar, der i nogle situationer er nødvendige, på et senere tidspunkt kan gå hen og blive hæmmende.

Hvad karakteriserer forsvaret?

Der findes mange forskellige forsvarstyper – man har beskrevet over 40 forskellige mekanismer. Phebe Cramer, der er professor emeritus ved Williams College, beskriver formålet med mekanismerne som at beskytte mennesket fra at føle angst, og at beskytte selvet og selvværdet. På baggrund af 20 års forskning har hun beskrevet fem vigtige egenskaber ved forsvaret (Den første artikel udgav hun i 1987. Det følgende er fra en artikel fra 2009):

1) Forsvar er midler til at håndtere instinkter og affekter
2) De er ubevidste
3) De er adskilte fra hinanden
4) De er dynamiske og reversible
5) De kan være både adaptive og patologiske

Opdeling af forsvaret

Ud over selve funktionerne har man arbejdet med at klassificere de forskellige forsvarsmekanismer. I nogle dele af forskningen inddeler man mekanismerne i fire hovedgrupper, fra primitive, umodne, neurotiske til modne. En mere simpel – og overskuelig – opdeling er i ”primitive” og ”højere” forsvarsmekanismer. Denne opdeling skal forstås temporalt: De ”primitive” mekanismer udvikles tidligt i barndommen, og de ”højere” udvikles senere; Samtidig er det sådan, at de ”primitive” mekanismer ofte optræder ved sygelige tilstande.

Forsvar og terapi

De forskellige terapeutiske traditioner har forskellige tilgange til forsvaret, alt efter hvilken relation man ser mellem forvar og patologi. I den dynamiske tradition spiller forsvar og fortolkning af forsvar en central funktion. I et forskningsarbejde gennemlæste man over 130 tekster om forvarets rolle i psykoterapi. På den baggrund identificerede man 10 principper om terapeutiske teknikker relateret til klienternes forsvar. Et fælles element i alle tilgange er Freuds gamle udsagn om, at terapien skal gøre “det ubevidste bevidst”. Vailliant 3)Vaillant Adaption to lifeLittle, Brown and company s.340 påpeger at psykoterapi – bredt defineret –- udvirker ændring i forsvarsniveau, altså forårsager, at der sker en udvikling fra lavere til højere forsvarsmekanismer.

Forsvar og manglende forskning

Samtidig peger de på, at kun 4 ud af 10 principper er dokumenteret med forskning. Derfor efterlyser man mere forskning, der kan belyse de sidste seks principper mere, og peger på, at der er et behov for at få en empirisk undersøgelse af disse principper 4)Petraglia J, Bhatia M, Drapeau M (2017) Ten Principles to Guide Psychodynamic Technique with Defense Mechanisms: An Examination of Theory, Research, and Clinical Implications. J Psychol Psychother 7:288.

Noter   [ + ]