På vej mod mentaliering

Mentaliseringsterorien har, som flere andre psykologiske teorier, en forståelse af, hvordan udviklingen i barndommen påvirker barnet også længere fremme i livet. Et væsentligt element er sammenhængen mellem selvregulering og mentalisering. For barnet skal der ske en internalisering af relationsmønstre, hvilket sker i relationen mellem mor og barn. Nogle af de samme processer er på spil i det terapeutiske rum. Et centralt element er evnen til at beskrive og erkende emotioner hos sig selv og andre.

Første skridt mod mentalisering

I de første måneder af livet opstår uregulerede kropslige tilstande. I denne periode opbygges en automatisk regulering af kroppen. Reguleringen sker med hjælp udefra: Moderen hjælper barnet med at regulere søvn, sult og mæthed, hvilket danner grundlag for barnets evne til at berolige sig selv.
I samspillet med moderen udvikler barnet affekttolerance. Affekttolerance er evnen til at håndtere negative følelser uden at blive overvældet. Affekttolerance opstår, når man kan føle en bestemt følelse i en situation uden at udvikle symptomer som angst eller stress.
Moderen beroliger barnet gennem sin stemme, smil, berøringer og andre beroligende handlinger. Affekttolerancen gør det muligt for barnet at opretholde et passende opmærksomhedsniveau, samtidig med at det er interesseret i verden omkring sig.

Hyperarousal

Barnet kan overreagere på lys, lyde og berøring, hvilket er en form for hyperarousal. Det kan for eksempel være vrede, irritabilitet eller søvnproblemer, der viser sig.

Hypoarousal

Det kan også opleve det modsatte, nemlig hypoarousal: Hypoarousal er det modsatte af hyperarousal: barnet ser indad, og der kommer ingen reaktion.

Disse to tilstande kan genfindes i terapi, hvor klienter kan berette om vanskelige emner og være helt tomme i reaktionen. De kan også være overvældet påvirkede og føle sig voldsomt følelsesmæssigt berørt.

 Antagelser er fakta

I denne første fase er der ingen skelnen mellem den ydre og indre verden; vores tanker og følelser afspejler direkte den ydre verden. Det betyder, at barnet ikke skelner mellem antagelser og fakta: Der findes ikke noget “jeg”, der fortolker erfaringen, kun et “mig”, der oplever den.

 

 

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173