Her kan du læse om
Her kan du læse om
Panikangst er en pludselig og intens følelse af angst. Denne følelse kaldes også for panikanfald. Cirka 35 % af befolkningen vil på et tidspunkt opleve denne form for angst.[1]Kilde: https://www.betterhealth.vic.gov.au/health/conditionsandtreatments/panic-attack
Panikangst blev officielt anerkendt som en selvstændig diagnose i 1980, da Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders blev udgivet i tredje udgave. Kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle panikangst end mænd. DSM-5, den nyeste udgave, har små ændringer i beskrivelsen, hvor kravet om, at anfaldet når sit højdepunkt inden for 10 minutter er fjernet. Man kan skelne mellem panikanfald og panikangst ved at sige, at en person, der oplever gentagne panikanfald, lider af panikangst.[2]Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19698673/. For en kort videopræsentation af, hvad panikangst er se: https://angstinfo.dk/video/panikangst-og-socialfobi/ Der er også forskning, der tyder … Continue reading.
Hvad er panikangst? Eksempel
Lise har haft panikangst i flere år. En dag går hun ind i et supermarked for at købe nogle dagligvarer. Mens hun står i køen ved kassen, begynder hendes hjerte pludselig at slå hurtigt og voldsomt, hendes hænder begynder at ryste, og hun føler, at hun ikke kan trække vejret ordentligt. Hendes tanker begynder at løbe løbsk, og hun begynder at frygte, at hun vil besvime midt i supermarkedet eller måske endda dø. Hendes krop føles, som om den er ved at miste kontrollen, og hun føler sig overvældet af en intens følelse af angst.
Lise prøver at forlade supermarkedet, men hendes ben føles svage, og hun kan næsten ikke gå. Hun når knap ud til sin bil, før hun bryder sammen i tårer og panik. Hun ringer til en ven for at få hjælp med at komme hjem, og hendes ven beroliger hende og tager hende med til lægen for at tale om hendes panikangst og mulige behandlingsmuligheder.
Hvad er symptomerne på panikangst?
Der er flere forskellige tegn på panikangst. Det interessante her er, at mange af symptomerne giver god mening, når man forstår lidt af, hvad der sker i kroppen under et anfald. Nogle af de mest almindelige ting, der sker under et anfald er:
- Hjertebanken
- Åndedrætsbesvær
- Brystsmerter
- Sveden
- Svimmelhed
- Fornemmelse af at blive kvalt
Når man får et panikanfald, begynder man at hyperventilere. Det sker for at kunne tage mere luft ind. Samtidig er det også netop hyperventileringen, der forårsager flere af de symptomer, man oplever under et panikanfald.
Hvis man skal forstå lidelsen, er det vigtigt at se, at den – ligesom andre angstlidelser – begynder i hjernen. Hjernens amygdala ses stadig som afgørende under et panikanfald. Noget forskning tyder på, at et anfald kan begynde, når andre dele af hjernen sender besked til amygdala om en fare. [3]Kilde: https://panicandanxiety.org/general/what-happens-during-a-panic-attack/
Kuldioxid, ilt og symptomer på panikangst
Balancen mellem kuldioxid og ilt forskydes, så der faktisk kommer for meget ilt i kroppen. Det fører paradoksalt nok til, at blodkarrene trækkes sammen, og der kommer mindre ilt til cellerne. Et skævt forhold mellem ilt og kuldioxidindhold kan føre til følgende symptomer: [4]Kilde: https://www.bispebjerghospital.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/Sider/Hyperventilation-20081.aspx
- Udtalt åndenød, selv ved let anstrengelse
- Problemer med at tage en dyb, tilfredsstillende indånding (*)
- Gaben eller sukken
- Problemer med at koordinere vejrtrækningen og åndenød, når man skal tale eller spise
- Prikkende/stikkende fornemmelse i fingre og tæer (*)
- Sovende fornemmelse omkring munden
- Hjertebanken (*)
- Indre uro og angst (*)
- Utilpashed, sortnen for øjnene. Følelse af at skulle besvime. (*)
- Problemer med at koncentrere sig
- Udtalt træthed – en følelse af permanent udmattelse
- Muskelømhed i nakke, skuldre, kæbe og brystkasse
- Ubehag i halsen/klump i halsen (*)
- Oppustethed i maven
Når man ser denne liste, er der flere af symptomerne, der er karakteristiske for panikangst (mærket med *). Det interessante er, at de faktisk ikke er farlige, men opstår på grund af den måde, mennesker ofte reagerer på fare på. Nedenfor skal vi se nærmere på det.
Forklaringer på symptomer
I et panikanfald frigiver kroppen mere adrenalin.[5]Adrenalin produceres i binyremarven. Denne marv indeholder mange blodkar, hvilket betyder, at adrenalin hurtigt kan sendes ud i kroppen (https://netdoktor.dk/ordbog/adrenalin.htm).. Det stof kan man kalde for kroppens “katastrofe-hormon”. Det får kroppen til at gøre sig klar til kamp. Det sker på tre måder:
- Adrenalin får hjertet til at pumpe mere blod rundt i kroppen
- I lungerne udvides bronkierne, så luften kan komme helt ned i lungerne, så der kan komme mere ilt rundt i kroppen
- Det giver energi til musklerne, så man kan reagere på den fare, man står overf or
Når blodet pumpes hurtigere rundt i kroppen, skal det også iltes mere. Det fører til hyperventilering, som igen fører til forskydning af ovennævnte balance mellem ilt og kuldioxid. Det kan bevirke, at der opstår prikken i fingrene eller ørene eller følelsesløshed på tungen. [6]jf.: https://netdoktor.dk/ordbog/hyperventilation.htm
Under en angstreaktion bruger kroppen en stor mængde energi. Det får den til at producere en stor mængde varme, som den forsøger at komme af med. Derfor oplever man at svede under et panikanfald.
Hyperventilering kan også føre til smerter omkring bryst og ribbensmuskler. Disse smerter kan så igen fejltolkes som hjerteproblemer, og det giver angsten mere næring. Det fører til følgende udvikling:
Hjælp mod panikangst
Der er faktisk en del, man selv kan gøre i kampen mod panikangst. Det første, man kan pege på, er vejrtrækningsøvelser. Det andet er muskelafslapning.
Vejrtrækning
Det giver god mening at få styr på vejrtrækningen, eftersom hyperventilering er med til at skabe tilstanden af panikangst. Der findes flere forskellige teknikker. En mulighed er:
- At trække vejret ind gennem næsen og ned i maven.
- Puste ud gennem munden.
Både indånding og udånding skal ske langsomt – man kan tælle til fem, mens man trækker vejret ind, og ligeledes tælle til fem, når man puster det ud.
Muskelafslapning
Progressiv muskelafslapning har i sin oprindelige form både en fysisk og en mental komponent. Metoden er udviklet af den amerikanske læge Edmund Jacobsen tilbage i 1920’erne. [7]Han udgav bogen Progressiv Relation i 1929. Flere af de metoder, han brugte, indgår stadig i mentale afspændingsprogrammer. Metoden har flere fordele; den sænker blandt andet blodtrykket og flytter fokus væk fra angsten. I 2011 blev der udgivet et studie, der underbygger effekten af progressiv muskelafslapning i forhold til angst. [8]”Effects of progressive relaxation on anxiety and quality of life in female students: A non-randomized controlled trial” Complementary Therapies in Medicine (2011) 19, 194—200 Der findes et studie fra 2022 med samme resultater. [9]Effect of Progressive Muscle Relaxation Exercise on Anxiety Reduction Among Nursing Students During Their Initial Clinical Training: A Quasi-Experimental Study
Terapi
Terapi har vist sig effektivt mod panikangst. Her har kognitiv terapi vist sig at have god effekt.
Gode spørgsmål at stille panikangsten
I bogen “Psykisk sund og stærk” tager Jørgen Beckmann udgangspunkt i et videnskabeligt samarbejde, han har haft med New York Universitet. Dette arbejde førte til, hvad han kalder for “Den psykologiske sundhedsprofil”. Ud fra en række test fandt gruppen frem til cirka 900 spørgsmål, der kunne afdække svage sider i menneskers personligheder og psyke. De 900 spørgsmål blev kategoriseret i 30 “psykologiske dimensioner” fx “trivsel”, “håb”, “robusthed”, “tillid”, “selvsikkerhed”.
Der er flere interessante ting i bogen, men det, vi fokuserer på her, er de spørgsmål, han stiller til angsten. Han har et afsnit om panikangst. Panikangst gør os bange, fordi der med den følger en følelse af kontroltab.
I afsnittet stilles der en del spørgsmål, der kan være med til at forstå vores panikangst. Han har 15 grundspørgsmål, som han har uddybende bemærkninger til:
- Hvad oplever du, hvis du får heftig hjertebanken og har svært ved at trække vejret?
- Hvad gør du, når du oplever panikangst?
- Er det mere angsten for angsten, som sætter dit panikanfald i gang?
- Hvad tror du, der ville ske, hvis du netop gjorde det, du er mest bange for?
- Har du overvejet, om den fysiske angst i virkeligheden har en psykisk årsag?
- Hvad gør du for at komme af med din belastede vejrtrækning og uroen i kroppen?
- Har du overvejet, om stress og anspændthed er med til at udløse dit panikanfald?
- Hvordan vil du få tilstrækkeligt mod til at udsætte dig for det, som du er bange for?
- Kan du dæmpe angsten ved at slappe helt af og tænke på noget rart?
- Føler du, at reaktionerne fra din krop er forløberen til en katastrofe?
- Kan det være, du misfortolker kroppens signaler, så det bliver årsagen til panikangsten?
- Føler du, at en katastrofe nærmer sig, og at det er dette, der udløser angsten?
- Har du prøvet at analysere dine tanker og forestillingsbilleder, når du får et panikanfald?
- Tror du, din panikangst kan have sammenhæng med dine automatiske negative tanker og forestillingsbilleder?
- Har du erkendt, at et panikanfald altid ophører efter nogen tid?
Hvordan behandler man panikangst?
Panikangst behandles typisk på to måder: Samtaleterapi og medicinsk behandling.
Samtaleterapi
Samtaleterapi i form af kognitiv terapi har vist sig effektivt i behandlingen af panikangst.[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6137372/ Grundtanken i den kognitive tilgang til panikangst er, at panik opstår fra en katatrofebåret fejltolkning af kropslige fornemmelser. Ved at ændre disse fejltolkninger, vil man være i stand til at blokere for angsten. Forskningen peger på, at disse omtolkninger reducerer frekvensen af anfald. [11]https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/0005796791900444
Medicinsk behandling
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om medicinsk behandling af panikangst er: “Behandlingen med medicin består i dag først og fremmest af antidepressiv medicin, også kaldet antidepressiva. Denne type medicin har også en direkte effekt på symptomerne ved angst. Antidepressiva har solid videnskabelig dokumentation for effekt.
Man anvender undtagelsesvis beroligende medicin til at dæmpe et anfald. Hvis man bruger benzodiazepiner i længere tid, kan der dog opstå afhængighed. Det gør, at man skal anvende dem med allerstørste varsomhed og kun, når andre behandlinger har vist sig forgæves.” [12]https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/panikangst-behandling/
Guides til håndtering af angst
Se bogen “At overvinde panikangst.” Den er en selvhjælpsbog, som giver god information om, hvad panikangst er, og små guides til håndtering af panikangst.
Videoer om panikangst
Der er også denne video om panikangst. En anden introduktion finder du hér.
FAQ om panikangst
“Bliver jeg sindssyg” er en af de mest almindelige bekymringer for folk, der begynder at få panikanfald. Et panikanfald er en helt naturlig kropsreaktion, der ‘går i gang’ uhensigtsmæssigt. Mennesker oplever ofte deres første panikanfald i perioder med høj stress eller måske i forbindelse med hormonelle ændringer i kroppen. Hvis du tænker, “Bliver jeg sindssyg?”, er det et ret godt tegn på, at du ikke er det!
Panikanfald kan beskrives som enkeltstående episoder, hvor man oplever at gå i panik. Panikangsten manifesterer sig som den grundlæggende frygt for at få et panikanfald. Man kan sige, at panikanfald er som de små overraskelsesbesøg fra panikken, hvor alt lige pludselig bliver lidt vildt. Og så er der den grundlæggende frygt for at få endnu et af de der panikanfald.
Ja. Panikangst kan behandles på to måder. Førstevalget er kognitiv terapi, og dernæst kommer medicinsk behandling. Medicin.dk har en uddybende liste over hvilke lægemidler, der anvendes mod panikangst. Kognitiv terapi hjælper med at håndtere de situationer hvor angsten opstår.
Der kan være mange uheldige konsekvenser for mennesker med panikangst. Eksempler inkluderer:
- En større tilbøjelighed til alkohol- og stofmisbrug
- En øget risiko for selvmordsforsøg
- En tendens til at tilbringe mere tid på hospitalers skadestuer
- Mindre engagement i hobbyer, sport og andre tilfredsstillende aktiviteter
- En tendens til at være økonomisk afhængige af andre
- Rapportering af følelsesmæssig og fysisk sundhed som værende ringere end for ikke-ramte
- Frygt for at køre mere end få kilometer væk fra hjemmet
Kilde: American Psychological Association
Der er lidt forskellige tal på. Sygdommen findes i cirka 2% af den danske befolkning, men skønner at cirka 5% af den danske befolkning har haft panikangst. Data fra forskellige steder i den vestlige verden – USA, England, Australien og Canada – peger også på cirka 2%
Panikangst kan påvirke hverdagen på mange forskellige måder. Den kan få folk til at blive hjemme for at undgå et anfald eller søge hyppig lægehjælp. Med panikangst følger en frygt for at opleve flere panikanfald, som man ikke kan styre.
Det kan variere fra person til person. Nogle af de typiske tegn er:
- Ekstrem frygt uden tydelig årsag
- Svært ved at trække vejret
- Svimmelhed eller følelse af at besvime
- Sveden, kuldegysninger eller følelsen af at være varm og kold på én gang
- En bankende eller hurtig hjerterytme
- Rysten og rystelser
- Fornemmelse af undergang eller tab af kontrol
- Prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i lemmerne, fingrene og tæerne
- Kildrende hud, følelsen af, at hårene rejser sig
- Følelsen af at være adskilt eller skilt fra ens egen krop
Noter