Tanketoget
Denne video handler ikke specifikt om angst, men om det, som kaldes for tanketoget. Den illusterer meget fint, hvordan tankemylder opleves i hovedet.
Udskyd tanken
Nogle gange kommer tankerne på besøg. De er lidt lige som børn, der plager om slik. Når børn plager om slik, får de at vide, at det kan de ikke få nu - men først på fredag, for der kan vi få fredagsslik. På samme måde kan vi gøre med tankerne. Når de kommer og plager, kan vi udskyde dem til et senere tidspunkt.
Metakognitiv eller kognitiv terapi
I denne korte video forklares den grundlæggende forskel på kognitiv og metakognitiv terapi. Forskelen er grundlæggende, hvordan man møder sine tanker; I videoen skelnes der mellem to typer tanker: dem, vi "inviterer på kaffe og kage", og dem, vi lader være.
Defusion
Inden for den metakognitive behandlingstradition arbejdes der med begrebet defusion, der er modsætningen til fusion. Denne video forklarer kort, hvad de to begreber dækker over.