Når man taler om angst, støder man på et begreb, der kaldes for sikkerhedsadfærd. Sammen med det bruges begrebet undgåelsesadfærd. Begreberne dækker over forskellige former for adfærd, hvor vi forsøger at slippe for angstfølelsen. Begreberne bruges blandt andet i den kognitive terapi.
Hvad er Sikkerhedsadfærd?
Sikkerhedsadfærd handler om, at man forsøger at sikre sig mod, at det, man er bange for, kommer til at ske. Undgåelse handler om, at man undgår det, der vækker angsten hos en. Begge handlinger han til hensigt at hindre angsten i at opstå eller at minimere den.
En præcis måde at beskrive det på er, at sikkerhedsadfærd er handlinger, man gør for at undgå, flygte fra eller minimere ulykker, man tror vil ske. Når man gør det, mindskes også den følelsesmæssige stress.
Et eksempel er, at man lidt af social angst, og derfor afslår en invitation til fx en fest. Tanken om at skulle til fest vækker angsten, og for at slippe for angsten takker man nej til invitationen.
Eksempler på sikkerhedsadfærd
Man kan se en sammenhæng mellem angstformer, trusselsoplevelse og sikkerhedsadfærd.(1)
| Angstform | Opfattet trussel | Sikkerhedsadfærd |
| Frygt for at tale offentligt | Ryster foran en forsamling | Holder fast ved podiet, indtager betablokkere inden |
| PTSD | Bliver angrebet når jeg går ned af gaden | Undgår at gå ud om aftenen, Bærer våben |
| OCD | Bange for bakterier | Vasker hænder alt for ofte |
| Speficik fobi: Fx for hunde | Jeg vil blive bidt af hunden | Beder hundeejeren holde sig væk, bære beskyttende tøj, |
Brugen af sikkerhedsadfærd ser ud til at hæmme mulighederne for at lære at håndtere angsten. Det er der flere grunde til:
For det første kommunikerer adfærden til en selv, at der er fare på færde. Når jeg fx går tilbage tredje eller fjerde gang for at tjekke om komfuret er slukket, så bekræfter jeg mig selv i at det er en farlig situation fordi jeg nok har glemt det. Det betytder, at jeg så at sige fodrer angsten.
For det andet flytter det fokus til det truende. Når jeg forsøger at sikre mig mod angsten, så kommer “det farlige” inden for mit synsfelt. Dermed kommer min bevisthed til at skulle forholde sig til angsten konstant.
Endelig flytter det fokus fra det, man kalder for afkræftende information. Når jeg udfører sikkerhedsadfærd, så får jeg ikke mulighed for at afkræfte det farlige.
Der er forskning der tyder på, at denne slags adfærd forøger angsten frem for at hæmme den. Det giver god mening, når der indbygget i adfærden ligger en implicit kommunikation af, at situationen er farlig.
Video om sikkerhedsadfærd
Denne lille video illustrerer meget fint af problemerne omkring sikkerhedsadfærd
Noter
1. Det følgende kommer fra https://labs.la.utexas.edu/telch/files/2015/08/Safety-Behavior-Handout-latest-8.1.15-1.pdf ↩