Mentalisering af følelser har tre aspekter.
Det første er identifikation. Det betyder, at man kan sætte navn på grundlæggende følelser. Udfordringen her er, at når man er følelsesmæssigt oprevet, kan det være svært at sætte det rigtige navn på følelsen. Noget af det, der kan bidrage til vanskeligheden er, at man kan opleve flere modstridende følelser på en gang, eller at der bag ved en følelse ligger en anden: Vrede kan dække over frygt, og skam kan følge efter vrede.
Det andet aspekt er modulering. Modulering handler om at ændre den følelsesmæssige tilstand. Der sker en regulering i op- eller nedadgående retning. Modulering er nødvendig, fordi stærke følelser er svære at forholde sig til sig. Her er nysgerrighed et væsentligt element
Det tredje aspekt er at udtrykke følelser. Dette sker bedst, efter at følelsen er identificeret og moduleret; Raseri fx bliver sjældent vel modtaget.
Denne process illustreres på sin vis fint af følgende historie: “I en anspændt situation indser (dvs. erkender) jeg pludselig, at jeg er ude af flippen. Jeg er nervøs, jeg sveder og er pirrelig. Men det var jeg også, før jeg lagde mærke til, at jeg var det; det er oplagt, at min følelsesmæssige ubalance ikke begyndte, netop da jeg blev opmærksom på den. Men nu, hvor jeg mærker, at jeg er kørt op, ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg er kørt op over. Så husker jeg et kort sammenstød, jeg havde med en kollega, på vej ud af kontoret: jeg husker, at jeg smækkede med døren, og jeg indser, at jeg må have været vred.Men over hvad? Det er ikke sikkert, at jeg kan sætte fingeren på det – det havde været et kortvarigt og tilsyneladende banalt sammenstød. Derefter kommer jeg imidlertid i tanke om tidligere konfrontationer, hvordaf nogle var særdeles ubehagelige. Nu forstår jeg min øjeblikkelige vrede, ikke så meget på baggrund af denne korte interaktion, men i lyset af hele den forudgående historie med denne person. Og jeg bemærker, som jeg også tidligere har gjort, at han i sin opførsel og holdning minder mig temmelig meget om min ældste bror: afvisende, nedladende, overlegen”.
Historien kulminerer i, at personen er vred over at være vred, og vreden foretager sig efter denne uventede drejning.