- Narrativ terapi, spørgsmål og svar
- Børn og Traumer
- Det traumatiserede barn : symptomer, konsekvenser og behandling
- OCD – Sygdom og behandling. For patienter og pårørende
- Om og om og om igen
- Narrative Means to Therapeutic Ends
- How To Make Yourself Happy
- Kort over narrative landskaber
- Freud: A Very Short Introduction
- Jung – a very short introduction
- Monstermanualen
- Farligt
- Reinventing Your Life
- Slip angsten
- Cognitive therapy and the emotional disorders
- Den indre uro. Stress og traumer belyst gennem tilknytningsteori, neurovidenskab og midfulness-psykologi
- At overvinde panikangst
- Anxiety Disorders in Children and Adolescents (Cambridge Child and Adolescent Psychiatry)
- Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi
- Slip Bekymringerne
- Mentalisering i klinsk praksis
- Ude af mig selv
- Livsfarlig familie
- Vi er vores relationer
- Attachment in Psychotherapy
- 101 defenses

Narrativ terapi, spørgsmål og svar
Forlag: Hans Reitzels Forlag
Denne bog er 20 år gammel, men giver stadig en god introduktion til narrativ terapi. Hvis man kender Michael Whites bog Kort over narrative landskaber, vil man bemærke, at den bygger på mange af de samme idéer. Bogen præsenterer sig som en samling af artikler, der udforsker narrativ praksis. Formålet med artiklerne er at besvare en række spørgsmål, som ofte opstår på kurser om narrativ terapi. På den måde fungerer bogen som en slags “FAQ” om narrativ terapi. Den er opbygget i et spørgsmål-svar-format, som gennemgår de forskellige typer samtaler, der anvendes inden for narrativ terapi.
Mod slutningen af bogen er der to mere filosofiske afsnit. Det første afsnit diskuterer forholdet mellem terapi og poststrukturalisme og viser, hvordan idéer fra poststrukturalismen afspejles i narrativ terapi. Det andet afsnit behandler spørgsmålet om terapi og feminisme. Her påpeges det, at feminismen kan være en kilde til inspiration i arbejdet med kvindelige klienter. Deres udfordringer i terapien kan ses i en større socioøkonomisk kontekst. Dette harmonerer med den narrative terapiforms grundidé om, at det ikke er personen, der er problemet, men at problemet er problemet. Dette er blot ét eksempel på, hvordan feminisme og narrativ terapi har overlappende temaer.
Den danske udgave indledes med en introduktion af Allan Holmgren og Thilde Westmark, som giver en kort introduktion til de centrale tanker bag terapiformen.

Børn og Traumer
Forlag: Hans
Atle Dyrerov var leder af Senter for Krisepsykologi i Bergen, hvor man arbejder med familier, der har oplevet pludselige og uventede dødsfald. Han har udgivet flere bøger i denne sammenhæng.
“Børn og Traumer” kom på dansk i 1998 og igen i 2011. Den gennemgår centrale temaer omkring traumer og børn, såsom: Hvad er et traume? Hvordan reagerer børn på traumer? Hvordan hjælper man traumatiserede børn? Hvordan er det at være hjælper til et traumatiseret barn?
Endelig er der en konkret liste til sidst med forslag til, hvordan man kan hjælpe i konkrete problemstillinger, der opstår hos traumatiserede børn.

Det traumatiserede barn : symptomer, konsekvenser og behandling
Hensigten med bogen er at videregive den viden der findes om traumer hos børn. Det sker på baggrund af arbejde med børn i Dansk Røde Kors.
Udgangspunktet er brug af indirekte metoder i behandlingen af børn. Det er brug af eventyur, dukketeater og legeterapi. De bruges til at lave en allegori over barnets udfordringer. Når man er gået over til at arbejde med indrekte metoder – til forskel fra traditionen fra Freud – hænger det sammen med risikoen for retraumatisering.

OCD – Sygdom og behandling. For patienter og pårørende
Forlag: Hans Reitzels Forlag
Bogen giver en introduktion til, hvad OCD er. Først defineres sygdommen, derefter kommer der en beskrivelse af sygdommens symptomer, og der sættes fokus på, hvad det er for antagelser, der ligger bagved en OCD-lidelse. Derefter er der fokus på, hvordan man kan behandle med terapi og medicin.
Der er et meget fint afsnit om og til pårørende til OCD-patienter. Det handler både om, hvordan man kan hjælpe, og hvordan man skal undgå at hjælpe. Endelig er der et lille afsnit, der fokuserer på børn af OCD-ramte.

Om og om og om igen
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Først præsenteres teorien omkring OCD. Derefter følger et afsnit om behandlingen af sygdommen, og til sidst gives et overblik over forskningen.
Teoridelen udfolder begrebet tvangsadfærd, dets oprindelse og konsekvenser for den ramte.
Behandlingsdelen fokuserer på kognitiv terapi kombineret med “Eksponering med responsprævention (ERP)”. Samtidig inddrages andre behandlingsformer såsom Metakognitiv terapi, Dialektisk adfærdsterapi og Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Endvidere præsenteres et afsnit om pårørende til en person med OCD, hvor der bl.a. sættes fokus på fænomener som “tilpasningsfælder”, hvor pårørende bevidst eller ubevidst ender med at …
Forskningsdelen koncentrerer sig om undersøgelsen af anvendelsen af Kognitiv Adfærds Terapi i behandlingen af OCD.

Narrative Means to Therapeutic Ends
Forlag: WW Norton
I denne bog udfolder Michale White og David Epston de grundlæggende principper i den narrative terapi, som de udviklede. Først har de et spændende afsnit om den filosofiske baggrund for deres metode, dernæst forsøger de at udfolde, hvordan deres metode kan omsættes i terapeutisk praksis.

How To Make Yourself Happy
Forlag: Impact Publishers Inc.
Denne selvhjælpsbog er på flere måder et nedkog af hele Ellis‘ tankemåde. Han mener, med udgangspunkt i blandt andre Jean Piaget, at vi er født med en stærk tendens til konstruktivt at arbejde med de problemer, vi møder. Derefter gennemgår han nogle af de elementer, som er med til at skabe problemer i menneskers liv. Det handler om: krav og “du skal” – som ofte er udtryk for irrationelle antagelser. Han definerer – lidt provokerende – årsagen til meget følelsesmæssig turbulens, som “stupid adfærd fra ikke-stupide mennesker”. Mange gange er den følelsesmæssige turbulens skabt af os selv. Derfra udfolder han sin metode for at forsøge at skabe mindre turbulens i mennskers liv.

Kort over narrative landskaber
Forlag: Hans Reitzels forlag
På mange måde er denne bog en sammenskrivning af Whites narrative terapeutiske metode. Efter en kort indledning gennemgår han forskellige typer af samtaler, som han bruger i den narrative terapi. Den danske udgave har en indledning af Allan Holmgren, som gennem DISPUK har været med til at udbrede den narrative terapi. De forskellige typer samtaler, han gennemgår, er: eksternaliserende samtaler, genforfattede samtaler, genmedlemsgørende samtaler og stiladserende samtaler.

Freud: A Very Short Introduction
Sigmund Freud, grundlæggeren af psykoanalysen, udviklede en helt ny måde at se på den menneskelige natur på. Denne lille bog giver en grundlæggende introduktion til hans tænkning.

Jung – a very short introduction
Denne bog er en del af “A very short introduction” serien fra Oxford University. Den gennemgår de grundlæggende elementer i Jungs historei, tænking og terapi. Den har også en gennemgang af det historiske spørgsmål, om hvorvidt Jung var antisemit eller nazist. En af konklusionerne er at antisemistismen var en grundlæggende af af den kultur Jung voksede op i. Nogle af de antagelser Jung har om jøderne, findes også hos Freud. Forfatteren peger på, at Freud faktisk brugte nogle af de samme argumetner som Jung gjorde, uden at det første til de samme anklager.
Monstermanualen
Forlag: Forlaget Romm for Reflection
Monstermanualen er en bog til børn, der bekymrer sig. Den henvender sig både til forældrene og til børn med angst. Afsnittet til børnene forklarer om angsten og dens symptomer, og om hvordan man kan møde børn, når de har angst. Dernæst er der et afsnit til børnene, hvor de instrueres i at lave deres egen monstermanual. Tanken er, at først går forældrene i monsterskole, og derefter er det børnenes tur. Ideen bag bogen er, at bekymringer er et “bekymringsmonster”, som man skal finde ud af at håndtere. Du kan læse mere om bogen hér

Farligt
Forlag: Gyldendal
Denne bog handler strengt taget ikke om angst. Og så alligevel. Den viser blandt andet, hvordan medier (mis)bruger fakta på en sådan måde, at det skaber et billede af, at verden er meget mere farlig, end den er. En af de ting, jeg er blevet opmærksom på, er, hvordan medier bruger ordet kan: Det er gået op for mig, at den måde, de bruger ordet på, faktisk kan resultere i, at menneskers frygt og angst øges. “Forskningen viser, at dette eller hint kan føre til kræft.” Men den viser sjældent, at den altid vil gøre det – og at risikoen for, at dette eller hint fører til det, er forsvindende lille.
Tag bare et eksempel: antallet af døde i Europa som følge af terror. Vi får hurtigt en fornemmelse af, at der dør mange, og at det er et stigende problem. Men fakta er, at antallet af døde pr. 100.000 indbyggere i Vesteuropa samlet set de sidste 40 år er faldet fra 0,08 i begyndelsen af 70’erne til 0,01 i 2010. Derefter steg det til 0,04 omkring 2015. Men risikoen for at dø i et terroranslag i dag er langt mindre, end den var for 40 år siden. I perioden fra 1970 til 2016 har man i Danmark registeret 5 dødsfald som konsekvens af terror – som de så fint skriver: “Hvis overgrebene fortsætter med den hast, og du bliver ramt helt gennemsnitligt, bør du begynde at tage dig i agt, når du nærmer dig din 50 millioner-års fødselsdag”.
Bogen er en god indsprøjtning mod den frygt, som samfundet omkring os genererer.

Reinventing Your Life
Forlag: Plume
Reinventing Your Life er skrevet af Jeffrey Young, der har grundlagt skematerapien. Den gennemgår først, hvad “lifetraps” er – det er det populære ord for det, man ellers kalder for et “skema”. Derefter forklarer den, hvordan disse fælder fungerer. I den kategorisering, bogen laver, findes der 11 forskellige fælder.
Disse fælder gennemgås alle sammen efter nogenlunde samme model: Først kommer der et eksempel på en person, der kæmper med den pågældende fælde. Derefter kommer der et spørgeskema, hvor man skal svare på spørgsmål, der relaterer specifikt til den pågældende “fælde”. Herefter vises, hvordan fælden fungerer i praksis.
En kongstanke i skematerapien er, at fælderne har deres rødder i tidligt udækkede behov. Derfor peges der på måder, hvorpå den pågældende fælde kan opstå, hvilket i mange tilfælde går tilbage til barndommen. Til sidst kommer der et afsnit om, hvad der skal til for at slippe ud af de forskellige fælder.

Slip angsten
Bogen er skrevet af Henriette Irene Oestrich og er en introduktion til, hvad angst er, og en god hjælp til at arbejde med den selv. Den kan lånes på biblioteket, og den kan købes i boghandler fx hos Saxo eller hos Plusbog. Forfatteren har skrevet en tilsvarende bog om bekymringer, der hedder “Slip bekymringerne“

Cognitive therapy and the emotional disorders
Bogen er en ældre sag (1976), men Beck beskriver grundtrækkene i det, der er gængs i kognitiv terapi. Bogen indeholder et fint kapitel om angst “The Alarm Is Worse Than the Fire: Anxiety Neurosis.” Den kan lånes på Biblioteket, og den kan købes i boghandler fx hos Saxo. Den findes også brugt.

Den indre uro. Stress og traumer belyst gennem tilknytningsteori, neurovidenskab og midfulness-psykologi
Den indre uro er indtil videre den bedste bog på dansk om tilknytning, jeg er stødt på.
Den gennemgår, hvad tilknytning er, og hvordan ens tilknytning påvirker hjernen. Et af de meget interessante aspekter ved bogen er, at den ikke alene viser, hvordan de forskellige tilknytningsmønstre udvikles, men også hvordan de påvirker vores voksenliv. Den har også et spændende kapitel om, hvordan grænser påvirker børn og deres udvikling.

At overvinde panikangst
Forlag: KLIM
Bogen er en del af “At overvinde” udgivelserne fra KLIM.
Første del af bogen handler om, hvad panikangst og agorafobi er, og hvad dets årsager er. Det beskrives blandt andet, hvordan et anfald opleves. Dernæst beskrives, hvilke virkninger angst har i folks liv. Endelig har første del et afsnit om mulige årsager til angst og agorafobi.
Anden del er en selvhjæpsmanual til at håndtere angstanfald. Her tages der udgangspunkt i et 6-trins program. Efter en kort introduktion af dette program gennemgås de enkelte trin lidt grundigere.
Bogen tager udgangspunkt i en kognitiv forståelse af angst og angstbehandling.

Anxiety Disorders in Children and Adolescents (Cambridge Child and Adolescent Psychiatry)
Angstdiagnoser er blandt de væsentlige mentale problemer hos børn og unge. Denne artikelsaling giver en baggrund for at forstå unges problemer med angst. Artiklerne gennemgår temaet om angst hos børn og unge ud fra en historisk, klinisk og teoretisk vinkel. Endelig afslutter den med en sektion om, hvordan man kan gribe angst an hos børn og unge.

Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi
Bogens tema er, som titlen angiver, panikangst og social fobi. Den begynder med at se på, hvad angst er, dernæst undersøger den angstens årsager og ender med at se på behandling af angst.
Den indeholder også et afsnit med de forskellige skematyper, som anvendes i kognitiv behandling af angst. Endelig har den også en liste med diagnosekriterierne for forskellige angstlidelser: panikangst, agorafobi, social fobi, enkeltfobi, generaliseret angst, OCD, PTSD og depression.

Slip Bekymringerne
Forlag: Politikken
Denne bog er ikke specifikt om angst. Men i angsten er der ofte bekymringer, og denne bog tager fat på bekymringer og forklarer, hvad de er. Grundlæggende er de tankens svar på angst. Med det udgangspunkt analyseres bekymringerne, og der gives nogle redskaber til at håndtere dem.
Mentalisering i klinsk praksis
Forlag: Hans Reitzels forlag
Bogen Mentalisering i klinisk praksis fra 2008 giver en samlet introduktion til mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling. Først defineres selve begrebet (at have sindet på sinde, at forstå misforståelser, at være opmærksom på egne og andres mentale tilstande). Dernæst sættes det i relation til forskellige teorier og behandlingsmetoder: psykoanalyse, tilknytningsteori, kognitiv terapi, interpersonel psykoterapi og klientcentreret terapi. En af pointerne med at nævne alle disse modeller er at understrege, hvordan mentalisering er et element i alle de forskellige teorier.
Derefter præsenteres nogle centrale pointer fra psykologisk forskning fra slutningen af 1990’erne og frem til 2008, og teoriens nøglebegreber introduceres, herunder “Forestillingsmodus”, “Mentaliseringssvigt”, “Blindhed for sind”, “Refleksiv funktion” og “Teorien om det mentale”.
Herefter sætter forfatterne mentaliseringsbegrebet i en udviklingskontekst. De viser, hvordan begrebet belyser et barns udvikling de første seks år af dets liv, sammen med de centrale begreber “Psykisk ækvivalens”, “Forestillingsmodus”, “Teologisk modus”, “Mentaliseringsmodus” og “Tilknytning”. Samtidig understreges omsorgspersonernes rolle i barnets udvikling. De fungerer som formidlere, reflektorer, fortolkere og moderatorer af barnets mentale tilstande. Forskning viser også en tværgenerationel overførsel af tryg tilknytning og mentalisering. (Se s. 128 & 132)
Næste afsnit i bogen omhandler neurobiologi, altså det biologiske fundament for evnen til at mentalisere. Indsigt i dette område stammer fra forskning, hvor man har undersøgt betydningen af fysiske skader på hjernen samt undersøgelser af enkelte hjerneområder ved hjælp af elektroder. Selve evnen til mentalisering har sine rødder i den midterste del af den forreste del af hjernen. For at dette kan fungere, findes der i hjernen områder, som opfatter sociale signaler som ansigtsudtryk, blikke og kropsbevægelser og reagerer på følelser, herunder især amygdala, som særligt reagerer på fare og frygt. (1)
Spejlneuroner udgør også en forudsætning for mentalisering. De er med til at skabe indre repræsentationer, der hjælper med at forstå andres handlinger. Forsøg har vist, at når vi ser andre blive berørt – for eksempel på benet – reagerer dele af vores hjerne på samme måde, som hvis vi selv blev berørt samme sted. Noget tyder derfor på, at vi ikke blot observerer en berøring, men også “forstår” den. Det er for eksempel det, der sker, når vi lever os ind i en film. Disse og andre eksperimenter har fået forskere til at konkludere, at når vi forsøger at forstå andre, benytter vi os sandsynligvis af en “spejlingsmekanisme”, som giver os en oplevelsesmæssig indsigt i andres sind.
Mentalisering handler om mere end bare at tænke klart – det handler også om at føle klart. Det sker ved, at noget ikke-mentalt omdannes til noget mentalt. Dette hænger sammen med, at emotioner ikke alene handler om subjektive erfaringer, men er en bestemt måde at erkende verden på. Her henviser teorien tilbage til de stoiske filosoffer.
Alt i alt er bogen en god introduktion til hele spørgsmålet om mentalisering.

Ude af mig selv
Forlag: Ude af mig selv. Dissociation hos mennesker med tidlige traumer.
Bogen udfolder begrebet “dissociation”. Dissociation opstår ofte i forbindelse med traumatiske begivenheder. Det kan være voldsomme oplevelser, voldtægter eller fx dødsfald. Når vi møder den slags, kan vi blive nødt til “at dele os op”.
Dissociationsbegrebet udfoldes groft sagt ud fra to forskellige vinkler: En teoretisk vinkel, hvor spørgsmålet er, hvad dissociation er, hvorfor det kommer og opleves. En praktisk vinkel, hvor vi hører en række beretninger fra folk, der har oplevet dissociation.

Livsfarlig familie
Forlag: Historia
I et utrygt opvækstmiljø med emotionelt umodne forældre udvikler barnet selvbeskyttelsesstrategier, og opvæksten giver senfølger, som kan vise sig en mangfoldighed af psykosomatiske symptomer og reduktion af sociale kompetencer. Man lider og føler sig forkert, men ved ikke hvorfor. Bogen fortæller om de processer, der forstyrrer barnets udvikling, med tab af livsglæde, trivsel og sundhed som voksen.

Vi er vores relationer
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Vi er vores relationer har ikke angst som overordnet tema, men undersøger, hvordan børn knytter sig til voksne, og hvordan disse tilknytninger påvirker vores personlighed, og dermed også vores evne til at mestre livet, og dermed også mestre nogle af de situationer, der kan føre til angst. Den kan lånes på Biblioteket, og den kan købes i boghandler fx hos Saxo eller hos plusbog.

Attachment in Psychotherapy
Forlag: The Guilford Press
Wallin har udgivet en spændende bog om tilknytning. Udgangspunktet for hans bog er, at et grundlæggende element i terapi er at dekonstruere det tilknytningsmønster, patienten kommer med, for for at konstruere et mere trygt mønster. Bogen har rigtig mange styrker, der giver forståelse af, hvordan vores sind fungerer. En af styrkerne er, at Walllin udfolder mentaliserinsbegrebet, som en modpol til at være opslugt af sine følelser, hvad der ofte sker, når man har angst. Kapitlet om mentalisering alene gør bogen værd at læse.

101 defenses
Forlag: test
“101 defenses” handler ikke specifikt om angst, men om, hvordan de mentale forsvarsmekanismer fungerer. Først er der en introduktion til forsvarsbegrebet, derefter er der en oversigt over, hvilke forsvarsmekanismer der hører til hvilken aldersperiode. Herefter kommer der en kort gennemgang af de forskellige mekanismer. Denne gennemgang forklarer, hvordan mekanismen fungerer, og kommer med et konkret eksempel.
Noter
1. Man har udført eksperimenter, der viser, at amygdala reagerer kraftigere på frygtansigter end på glade ansigter. ↩