I bogen Attachment in Psychotherapy har Wallin nogle interessante overvejelser over relationen mellem vores opfattelse af virkeligheden og virkeligheden selv. Han skelner mellem tre forskellige måder, vi kan forholde os til virkeligheden på;

Den første kalder han for “embedded in experience”. Den anden kalder han for “mentalizing and reflective”, og den tredje kalder han for “mindfuld”. Der er nogle klare paralleller mellem den oplevelse og så oplevelsen af angst, hvilket jeg skal vende tilbage til. Først vil jeg kort skitsere de tre grundlæggende måder;

Embedded in experience

Embedded in experince kan bedst oversættes “indlejret i oplevelsen”. Det betyder, at man ikke skelner mellem indre psykisk virkelighed og den ydre fysiske virkelighed. Her oplever vi, at vi er det, vi oplever, så længe oplevelsen varer. Denne tætte forbindelse mellem oplevelsen og os selv er en fordel, fx når vi lytter til musik eller har sex. Men hvis det bliver vores grundlæggende måde at leve i verden på, bliver det problematisk. For så bliver verden lig med oplevelsen. Et af de problemer, der opstår, er, at vi får svært ved at regulere vores følelser, og vi får oplevelsen af, at der ofte er ildebrande, vi skal slukke.  Den ydre virkelighed og den indre verden bliver lig med hinanden. Som psykiater hævder Wallin: “all of our patients are embedded in experience some of the time and some of our patients are embedded in experience all of the time” 1)Wallin 139.

 

Mentalisering

En mentaliserende tilgang til virkeligheden har et potentiale for fleksibilitet. Den betyder, at en given oplevelse kan anskues fra forskellige vinkler, og vores oplevelse af virkeligheden filtreres af vores egne mentale strukturer 2)Wennerberg, Vi er vores relationer, s.99.

På den måde kan handlingsmønstre  blive de-automatiseret. Fortil dig, at du oplever en impuls til at trække dig tilbage fra en ven. Hvis man er “embedded in experience” og antager, at den følelse, der ligger i impulsen nødvendigvis er sand, handler man umiddelbart på impulsen. Mentalisering træder et skridt tilbage og overvejer, hvorfor impulsen opstår. Derved åbner man op for forskellige perspektiver på den samme virkelighed, og dermed også et perspektiv, der ikke genererer angst.

Udviklingen fra “Embeddedness to mentalizing”  foregår to steder: I barndommen og i psykoterapien. Udviklingen sker fra “rigidly embedded stance” til “the flexibility of a mentalizing and reflective one” .3)Wallin 139.

 

Mindfuldness

At være “Mindfuld” definerer Wallin som “at være lige her, lige nu – og at være i stand til at være fuldt til stede i øjeblikket og modtage den oplevelse, der måtte opstå.” I dette stadie er man bevidst om sine oplevelser uden at dømme eller evaluere dem. En del tyder på, at en sådan tilgang kan hjælpe os med at modulere vanskelige følelser.

Der er evidens for, at meditation over ens følelser styrker mentaliseringsevnen 4)Walin s.139. Wallin kalder det også for at “lande med begge fødder i det nuværende tidspunkt”.

Fysiologisk sker der det, at det nedsætter hjerterytmen og oxygenforbruget, og flere peger på, at mindfulness kan hjælpe på angst og fobier 5)(Wallin s.138.

 

Angst

Hvad sker der, når vi får angst? Angst kan defineres som en forvrængning af virkeligheden 6)https://www.calmclinic.com/anxiety/symptoms/distorted-reality. På den måde er der nogle klare sammenhænge mellem at have angst og være “Embedded in experience”. Når vi har angst, vanskeliggøres vores evne til at skelne mellem den ydre og indre virkelighed.

 

Dette indlæg bygger på

Walllin, Attachment in Psychotherapy

Wennerberg, Vi er vores relationer

Jon G. Allen, PhD, Efrain Bleiberg, MD, and Tobias Haslam-Hopwood, PsyD, Understanding Mentalizing

Mentalizing as a Compass for Treatment

Noter   [ + ]