Tag: Klar til korrektur

Føleseskompasset

Folkene bag følelseskompasset (https://folelseskompasset.no/) har lavet en video, der fortæller noget om, hvad følelser er. Følelserne siger noget om, hvad der er vigtigt for dig, og alle følelser er knyttet til et behov.

Eksponering

Denne video er en demonstration af, hvordan exponering og responshindring kan se ud i praksis. Den viser en klient, der udsættes for noget angstprovokerende fra terapeutens side, og vi ser, hvordan hun reagerer og guides undervejs.

Udskyd tanken

Nogle gange kommer tankerne på besøg. De er lidt lige som børn, der plager om slik. Når børn plager om slik, får de at vide, at det kan de ikke få nu – men først på fredag, for der kan vi få fredagsslik. På samme måde kan vi gøre med tankerne. Når de kommer og […]

Metakognitiv eller kognitiv terapi

I denne korte video forklares den grundlæggende forskel på kognitiv og metakognitiv terapi. Forskelen er grundlæggende, hvordan man møder sine tanker; I videoen skelnes der mellem to typer tanker: dem, vi “inviterer på kaffe og kage”, og dem, vi lader være.

Impulsitivtet

Impulsivitet kan være en forsvarsmekanisme. Det er en trang til at opløse en spænding eller ubehagelig følelse. Et klassisk eksempel er kvinden, der efter at være forladt af sin mand, kaster sig ud i tilfældig seksuelle forbindelse for at dulme sin smerte. Se i øvrigt dette forskningsoverblik fra 2015.

Overdrivelse

Grundtanken er her, at man overdriver. Det kan være i form af katastrofetækning; Fx moderen, der straffer sit barn for ikke at klare sig godt nok i skolen. Bag ved kan ligge en angst for, at situationen ikke vil blive bedre. En anden udgave er, at man sygeliggør det normale. Det kan være en mor, […]

Mentalisering

Mentalisering er et forholdsvis nyt begreb inden for psykologien. Her er en kort video om, hvad mentalisering er.

Eksempel på eksponeringshierarki

Denne video giver et eksempel på. hvordan man kan opbygge et hierarki af eksponeringer fra det, der er lidt angstprovokerende, til noget, der er mere angstprovokerende, og til det, der er voldsomt angstprovokerende.

Realistisk tænkning

Judith Beck gennemgår her forskellen mellem positiv tænkning og realistisk tænkning. Nogle gange kan man godt få indtrykket af, at kognitiv terapi handler om at tænke “positivt”. Men det handler snarere om at tænke realistisk. Et af målene i terapi er at lære at tænke realistisk frem for optimistisk eller positivt.

Forskydning

Forskydning er en mekansime, der går tilbage til Freud. Grundlæggende handler det om, at man har en følelse, som man retter mod noget andet, end den egentligt er rettet imod. Det kan være moderen, der skælder ud på barnet, selv om hun dybest set er vred på faderen. Overdreven dagdrømmeri kan også ses som en […]

Projektion

Freud var en af de første til at beskrive projektion som forsvarsmekanisme. Det, der sker, er, at man skyder (projekterer) følelser, man selv har, over på en anden. Den psykologiske gevinst herved er, at man ikke behøver at forholde sig til sine egne negative følelser, for det opleves, som om det er en anden, der […]

Benægtelse

Benægtelse handler om, at man ikke retter opmærksomheden mod virkeligheden. Det handler ikke om ikke at kunne se virkeligheden, men ikke at ville se den. Denne form for forsvar kan ske på forskellige måder. En mulighed er direkte benægtelse på trods af overvældende beviser for det, man benægter. Denne form for benægtelse findes fx i […]

Tankelæsning

Tankelæsning er udtryk for, at man forsøger at finde ud af, hvad den andre tænker. Man gætter ofte på, hvad andre tænker. Ofte er det udtryk for, at man drager forhastede konklusioner. I nogle tilfælde vil det være nogle af ens egne ubevidste tanker , man læser ind i den andens reaktion. Hvis man lider af […]

Katastofetækning

Katastrofetænkning er grublerier over et worst-case scenarie, der er irationelt. Den indeholde tre elementer. Det ene er, at man forudser en negativ begivenhed. Det  næste er, at man tolker denne begivenhed som en katastrofe. Endelig er der et element af hjælpeløshed: Man har ikke ressourcer til at løse op for situationen.  Der er nogle, der […]

Skemata og Scripts

Begreberne “skemata” og “scripts” er centrale i vores mÃ¥de at tænke pÃ¥. Disse to begreber forklares her af Chris Dula fra East Tennessee State University. En af udfordringerne ved “skemata” er, at de tilsyneladende pÃ¥virker, hvordan vi ser pÃ¥ verden, og hvordan vi husker begivenheder.

Kognitive forvrængninger

En type automatiske tanker er kognitive forvrænigninger. De kan tage form som for eksempel “alt-eller-intet-tænkning”. En anden type er overgeneraliseringer.

Skemata

Denne video viser, hvordan skemata fungerer. Samtidig peger den på, at skemata har en tendens til at overrule ny information, som ikke passer ind i det skemata, der aktiveres.

Skema-terapi

Jeffryy Young har videreudviklet den kognitive terapiration til det, han selv kalder for skema-terapi. Tanken er ,at vi udvikler forskellige fejlagtige skemer, som vi fortolker verden igennem. Denne fortolkning skaber situationer og følelser, som vi forsøger at cope (håndtere). Se mere i videoen

Skematrapiens grundtanker

Denne video introducerer de grundlæggende begreber i skematerapien. Dels peger den på, hvad et skema er, men også at målet for skematerapi er, at skemaerne ikke aktiveres nær så ofte. Dette sker blandt andet ved at stille skarpt på klientens følelsesmæssige  behov.

Undertrykkelse

Undertrykkelse handler om at holde bestemte tanker, følelser eller impulser uden for ens bevisthed. Derved minimeres de negative følelser. At undertrykke en følelse er en måde at “glemme” noget, der er negativt. Det kan være en oplevelse i fortiden, eller det kan være, at man “glemmer” at gå til tandlæge. Det kan give en umiddelbar […]

Arv eller milijø

I denne korte video deler Aron T Beck nogle perspektiver på spørgsmålet om forholdet mellem arv og miljø, når det gælder angst. Hans tanke er, at der findes et gen, der kan “kode” for angst, men at dette gen må aktiveres gennem det miljø, barnet vokser op i.

Find de automatiske tanker

Denne video handler om, hvordan vi kan finde de automatiske tanker, der er en del af udfordringen i angst. En af de grundlæggende ideer er at blive opmærksom på, hvad der går igennem vores tanker. Samtidig giver det et redskab, hvor man forsøger at finde den automatiske tanke ved hjælp af den modsatte tanke.

Bekymringstimen

Her er en lille video om at sætte tid af til at bekymre sig. Filosofien er, at det kan være meget svært at gå fra konstante bekymringer til kun at bekymre sig en gang imellem. Her kan “bekymringstimen” fungere som en bro mellem de to yderpoler. Ved at benytte sig af en bekymringstime bliver det […]

Automatiske tanker

Vi har ikke automatiske tanker – eller har vi? Denne video viser noget om, hvordan man kan identificere de automatiske tanker. Denne video peger også på, hvad man kan gøre, hvis man mere tænker i billeder end i ord.

Tanketoget

Denne video handler ikke specifikt om angst, men om det, som kaldes for tanketoget. Den illusterer meget fint, hvordan tankemylder opleves i hovedet.

Undgående tilknytning

Denne video gennemgår, hvad undgående tilknytning betyder. Den tager udgangspunkt i klassisk tilknytningsteori.

Følelser og kognition

June Gruber gennemgår her sammenhængen mellem følelser og kognition. Centralt er Gordon Bowers begreb om Emotion kongruens. Det viser, at man tilsyneladende bedst kan huske gode begivenheder, når man er i godt humør, hvorimod man lettere husker dårlige begivenheder, når man er i dårligt humør. Endelig peger Gruber på, at følelser også påvirker den måde, […]

Social angst

Sammen med Klaus Müller-Nielsen, der er overlæge i børnepsykiatrien i Sønderjylland, fortæller Anne Lykkeskov Hansen om at have social angst.

Følelser og angstlidelser

I denne video gennemgår June Gruber sammenhængen mellem emotioner og psykopatologi. Hun peger på tre temaer om sammenhængen: Den første er, hvor følelserne fører til ekstremer. Den anden er, hvor følelserne mangler. Den tredje er der, hvor følelser og oplevelser ikke hænger sammen. Dernæst gennemgås forskellen mellem frygt og angst. Samtidig stilles spørgsmålet: Hvornår kan […]

Hjernen og følelser

Hvordan skaber hjernen vores følelser? Det forklarer Lias Barett her på en meget enkelt måde. Helt centralt er, at hjernen fortolker nutidige fornemmelser på baggrund af fortidens erfaringer. Denne fortolkning skaber så de oplevede følelser i vores liv.

Hvorfor opstår følelser?

Denne video gennemgår forskellige forståelser af, hvordan følelser opstår. Desuden er der et afsnit om, hvor mange forskellige følelser, der er. Den gennemgår også tanken om “grundlæggende følelser”, og Pluchik’s følelseshjul skitseres.

Hvad er emotioner?

Mia Skytte O’Toole fortæller her om, hvad emotioner er, og hvordan de fungerer.

Panikangst

Denne tegnefilm viser meget enkel, hvad der sker, når man får et panikanfald. Den giver også en forståelse af, hvordan nogle af symptomerne på et panikanfald opstår.

Primære og sekundære følelser

Denne video forklarer lidt om forskellen på primære og sekundære følelser, hvor den sekundære følelse er en reaktion på den primære.

Bodily maps of emotions

Et finsk forskningsprojekt fra 2013 forsøgte at afdække, hvor i kroppen forskellige følelser registreres. De bad 700 personer om at farvelægge de steder på kroppen, hvor der var forøget aktivitet, med varme farver og de områder på kroppen, hvor der var forminsket aktivitet, med kolde farver. Resultatet er, at der er en klar sammenhæng mellem,h […]

Følelsesvurdering i praksis

En lille video om, hvordan man kan bruge følelseshjulet til at forstå sine følelser. Dertil kommer overvejelser over, hvad der er positive og negative følelser.

Følelser

Denne video gennemgår de grundlæggende elementer i teorier om følelser, heriblandt grundlæggende følelser og Pluchiks følelseshjul, som er en af de mest brugte klassifikationer af følelser.

Følelsesregulering

James Gross har arbejdet med følelsesregulering. Her kan du høre ham fortælle lidt om den forskning.

Angstyper

Denne video gennemgår fem forskellige angstlidelser: Generaliseret angst, OCD, Panikangst, PTSD og Social angst

På jagt efter angsttegn

Denne video forklarer, hvordan vores opmærksomhed på angst og angsttegn er med til at forstærke angsten.

Tilknytning hos børn

Eva Hildebrand fortæller lidt om, hvad tilknytning er. Videokvaliteten er ikke den bedste, men indholdet er rigtig godt.

Social angst

Denne video forklarer på en enkel måde, hvad social angst er på. Det interessante ved denne video er sammenhængen mellem angst og vores underbevidstheds fortokning af den situation, vi står i, som farlig.

GO’morgen Danmark

Lizl Rand fortæller her i TV2 GO’ Morgen Danmark om, hvordan hun oplevede at få angst. Lizl fortæller om sit første angstsanfald.

Hvordan ved jeg om, mit barn har angst?

Her fortæller Helle Fonager om nogle af de tegn, som er hos børn, der har angst. Videoen handler ikke om at behandle angst hos børn, men om at opdage den.

Alt eller intet

Alt eller intet-tænkning kaldes også for dikotomisk tænkning. Man kan også kalde det for sort-hvid tænkning.

Uddybning om forsvarsmekanismer

Claus Haugaard Jacobsen (cand. psych. ph.d) holder her et foredrag omkring det psykiske forsvar, hvor han blandt andet gennemgår forskellen på de primitive og de modne forsvarsmekanismer og kommer med eksempler på de forskellige former for forsvar.

Psykisk modstandskraft

Kim Liljehult fortæller her om resiliens, som er udtryk for modstandskraft mod livets besværligheder.

Børn og angst

Psykolog Søren Pedersen, der arbejder med behandlingsprogrammet Cool Kids, fortæller her om børn og angst.

David Walin om tilknytning

David Wallin, der har skrevet en bog om tilknytning og psykoterapi, forklarer her om tilknytning i terapi.

Sikker tilknytning

Her gennemgås, hvad sikker tilknytning er. Den tager udgangspunkt i klassisk tilknytningsteori.

Be The Warrior Not The Worrier

Angela fortæller om, hvordan det er at have angst, og hvordan angsten drev hende. Videoen giver et fint indblik i, hvordan angst kan se ud for et almindeligt menneske.

Mentalisering

Et tema, der dukker op i talen om tilknytning, er metalisering og evnen til at mentalisere. Peter Fonagy er et af de mennesker, der har arbejdet med mentalisering og tilknytning. Her fortæller han om, hvad mentalisering er.

Automatiske tanker

I den kognitive terapi er automatiske tanker et centralt element. Denne video viser nogle af de mønstre, vores automatiske tanker følger, og hvad vi kan gøre ved dem. En nøgle er “De 3 R’er”: Record, Rationalize og Replace. Du kan læse mere om de automatiske tanker hér

Finsk forskning om følelser

Denne video præsenterer de forskningsresultater, som finske forskere har fundet, der handler om, hvor i kroppen vi registrerer vores følelser.

Tilknytning

Hvad sker der, når tilknytning ikke lykkedes, og systemet er i alamberedskab? Det fortæller Peter Fonagy om i denne video.

Desorganiseret tilknytning

Dan Siegel, der er har arbejdet med børnepsykaitri, forklarer her om desorganiseret tilknytning, og hvilke konsekvenser det kan få i vores hverdag.

Desorganiseret tilknytning

Eva Hildebrand fortæller her om, hvad desorganiseret tilknytning er. Optagemæssigt er det ikke en god video, men Hildebrand forklarer meget godt, hvad desorganiseret tilknytning er.

Forklaring

Forklaring på, hvad en forsvarsmekanisme er. Der er to elementer: en forhold til virkeligheden, der ændres, og det at forsvaret sker på et ubevidst plan.

Frost og forsvar

Denne video er noget anderledes end de andre, jeg har samlet på siden. Forfatteren til videoen forsøger at vise, hvordan de forskellige forsvarsmekanismer er til stede i figuren Anna fra den populære film “Frost”.

Eksempler på forsvar

Denne video understreger også, at forsvar kun “virker” fuldt ud, hvis det foregår i den ubevidste del af vores væren.

Forsvarsmekanismer

Denne video gennemgår de forskellige forsvarsmekanismer. Det interessante her er, at videoen også giver eksempler på ,hvordan mekanismerne fungerer i praksis i vores liv.

Forsvarsmekanismer

Claus Haugaard Jacobsen gennemgår den grundlæggende model omkring det psykologiske begreb forsvar.

Video om forsvar

Denne video går ret voldsomt til værks. Den kalder forsvarsmekanismer for “løgne, vi fortæller os selv”. Det er måske at stramme skruen, men der nogle gode eksempler.

Automatiske tanker

Denne video forklarer begrebet “Automatiske tanker”, som er et grundlæggende element i den kognitive forståelse af angst og andre psykiske lidelser.  Det interessante ved denne video er, at den viser, at mange af vores automatiske tanker falder i nogle generelle kategorier.

Omstrukturering

Aron T. Beck, som er en af grundlæggerne af den kognitive retning inden for psykologi, gennemgår, hvad indholdet i omstrukturering er.

Over Storebælt uden angst

Jyllandsposten har et interview med Bente Hvidberg, som pludselig fik voldsom panikangst. Vi får et indblik i, hvordan Bente oplevede det at få angst og at komme i behandling.