Angst og opvækst

Berlingske har en artikel, hvor de interviewer flere forskere, der peger på, at angst gå i “arv” fra forældre til børn. Det handler ikke her om gener, men om, at forældrenes måde at beskytte barnet på hindrer det i at udvikle modstandsdygtighed over for angst.

Professor Mikael Thastum forklarer det på følgende måde: »Vi ved, at der er en sammenhæng mellem overbeskyttelse og overkontrol hos forældre og angstlidelser hos børn. Børnenes angstproblemer bliver vedligeholdt, fordi de ikke bliver skubbet ud i verden i tilstrækkelig grad og ikke lærer, at de selv kan.«