Social angst – Frygt for andre mennesker

Social angst er en form for angst, der er knyttet til at være sammen med mennesker.  Hvis man lider af socialangst, er tanken om en forestående begivenhed knyttet til fare. De bagvedliggende tanker handler om “Hvis de ser, jeg er nervøs, bliver jeg til grin,” eller “Hvis jeg siger noget forkert, bliver jeg til grin.”  [1]I det følgende beskrives social angst med udgangspunkt i Esben Hougaards model for social angst Hougaard Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. Social angst blev optaget i … Continue reading

Typiske tegn på social angst er, at man har svært ved at

  • Engagere sig i samtaler med personer, man ikke kender.
  • deltage aktivt i klassen eller holde præsentationer.
  • Være til stede i større grupper eller forsamlinger.
  • Engagere i let samtale eller small talk.
  • Tage del i sociale begivenheder.
  • Tale i telefon med andre.
  • Spørge en ekspedient om hjælp eller vejledning.

Et eksempel på en sådan situation kunne være følgende:

Anna er en 28-årig kvinde, der har haft socialangst i mange år. Hun har altid haft svært ved at deltage i sociale begivenheder, som fester, middage eller endda enkle samtaler med fremmede. Når hun nærmer sig en social situation, begynder hendes hjerte at race, hendes hænder sveder, og hendes tanker bliver domineret af bekymringer om, hvad andre tænker om hende.

Anna har ofte undgået at deltage i sociale arrangementer, fordi hendes angst bliver overvældende. Hun føler sig konstant dømt af andre og frygter at blive kritiseret eller latterliggjort. Selv når hun er tvunget til at deltage i en social begivenhed, kan hun have svært ved at deltage i samtaler, fordi hun er bange for at sige noget forkert eller dumt. Dette fører til, at hun ofte undlader at sige noget overhovedet, hvilket kan give indtryk af, at hun er reserveret eller uinteresseret.

Anna er klar over, at hendes angst er irrational, og at de fleste mennesker ikke er så kritiske, som hun frygter. Alligevel har hun svært ved at kontrollere sine angstsymptomer og undlader ofte at søge social interaktion for at undgå ubehagelige følelser.

 

Hvad er social angst – en model

To engelske psykologer har udviklet en model for social angst, der kan beskrives på følgende måde:

Udløsende begivenhed

I den kognitive model af angst er der en form for en udløsende begivenhed. Det gælder også for social angst. I denne sammenhæng er det en eller anden form for social begivenhed. I Annas tilfælde kunde det være det at deltage i en fest, eller det at blive inviteret til en fest.  Til denne begivenhed kan man blive genstand for andres vurdering og risikere at blive genstand for deres vrede. Denne udløsende begivenhed fører til nogle katastrofetanker om, hvad der vil ske. Bemærk her, at både begivenheden (festen), og tankerne om, hvad der skal ske før man kommer til festen kan fremprovokere angstfølelsen.

Katastrofetanker

Katastrofetankerne er angstvoldende tanker, der opstår i den givne situation. De er styret af personens selvopfattelse og leveregler, der fører til en bestemt tolkning af situationen. Hvis vi igen tager udgangspunkt i, at begivenheden er en fest, så kunne tankerne være “Jeg er ikke lige så pænt klædt som de andre”, “Jeg kan ikke finde ud af at føre en samtale”, “Jeg er en klovn på et dansegulv”, “Jeg ser mærkelig eller fjollet ud,” “Nu dummer jeg mig”, “De andre synes, jeg er mærkelig” eller “Jeg kan slet ikke styre mine tanker i situationen”. Fælles for disse tanker er, at jeg ser mig i relation til de andre, og på den måde opstår der en fokusering på en selv.

Selvfokusering

I den sociale angst er der også en grad af selvfokusering. Det betyder, at man retter opmærksomheden indefra mod sig selv og sine angstsymptomer og ens egen reaktionsmåde. Derefter danner man et billede af sig selv, hvor man ser sig selv “udefra”. Den voldsomme indre angst kan bevirke, at man danner et forvrænget billede af, hvordan andre oplever en i situationen. Det fører ofte til en misforståelse af situationen, fordi man tolker den som om man selv er centrum i begivenhederne. [2]På siden “Fedtmules fejlfortolkninger” gennemgår jeg en historie fra et gammelt Anders And blad. Kernen i den historie er netop, at Fedtmule har en selvfokusering i det han oplever, og … Continue reading

Denne form for selvfokusering har også nogle tanker med sig. Det kunne være “Jeg bliver helt rød i hovedet” eller “Alle de andre kigger på mig”. Dermed kommer man til at blive centrum for begivenhederne til selve festen. Det kan medføre, at kroppen går i alarmberedskab. Det betyder at:

  • man bliver svimmel
  • man får kvalme
  • man begynder at svede
  • man begynder at rødme
  • man får hjertebanken
  • man får uro i maven
  • man begynder at ryste
  • man bliver bange for at kaste op
  • man frygter at miste kontrollen

Det er alt sammen klassiske angsttegn.

Undgåelse og sikkerhedsadfærd

Som mennesker vil vi helst undgå at mærke angsten. For at nå dertil bruger vi forskellige handlinger for enten at undgå at komme i en situation, hvor vi føler angst, eller vi gennemtænker hvordan man kan håndtere angsten hvis den kommer. Det første kaldes undgåelse, det andet kaldes for sikkerhedsadfærd.

Undgåelse er – som navnet siger – at man forsøger at undgå at komme i den situation, der får angsten til at bryde frem. Når det handler om social angst kan det være at takke nej til en invitation til en fest. Hvis vi nu har takket ja til invitationen, så kan vi melde afbud i sidste øjeblik fordi vi har fået det dårligt. På den måde undgår vi at komme i en situation, hvor vi møder angsten.

Sikkerhedsadfærden kan være:

  • brug af alkohol,
  • at overdrive brugen af vittigheder eller at tale hurtigt for at blive færdig.
  • at man  forbereder sig omhyggeligt hver sætning.

Sikkerhedsadfærden fører ikke til, at angsten svækkes snarere tværtimod. Sikkerhedsadfærden er også en form for undgåelse, nemlig at man ikke bliver konfronteret med ubehagelige tanker[3]Hougaard Kognitiv behandling af Panikangst og socialfobi s.95.

 

FAQ om social angst

Category: Social angst

Det korrekte svar er: Terapi. Behandling af social angst har vist sig meget effektfuld. Forskning peger på, at kognitiv adfærdsterapi har en rigtig god effekt. Social angst behandles også med psykodynamisk terapi. Forskning indikerer, at de to former for behandling er nogenlunde lige effektive. To år efter afsluttet behandling er effekten den samme

Category: Social angst

Besvarelsen af dette spørgsmål er kompleks, da den involverer både biologi og biografi, hvilket refererer til ens livshistorie. Nyere forskning har fokuseret på specifikke gener, der potentielt kan være årsagen til denne form for angst.

Forskning har også påvist en sammenhæng mellem opvækst og socialangst. Forældre, der er overkontrollerende, hurtige til at kritisere eller meget bekymrede om, hvad andre tænker om en, kan også bidrage til denne tilstand. Yderligere faktorer, der kan øge risikoen for socialangst, inkluderer:

  • Fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug
  • Mobning eller drilleri fra jævnaldrende
  • Familiekonflikter, vold i hjemmet eller skilsmisse
  • Tab af en forælder eller fravær af en forælder
  • Stress hos moderen under graviditet eller efter fødslen

Kilde: https://www.bridgestorecovery.com/social-anxiety/causes-social-anxiety/

Category: Social angst

En væsentlig komponent i social angst er det, der ofte kaldes intolerance over for usikkerhed. Man har fundet en sammenhæng mellem på den ene side intolerance over for usikkerhed og bekymring, samtidig med at man har fundet en sammenhæng mellem intolerance over for usikkerhed og social angst. Derimod har man ikke fundet nogen sammenhæng mellem intolerance over for usikkerhed og depression.

Category: Social angst

Sundhed.dk anslår, at mellem 2 og 5% af befolkningen har socialangst i Danmark. Det bryder ofte ud i alderen 14 til 16 år. Typisk går der 10 år, før man søger hjælp.

Category: Social angst

Der er mange situationer, hvor angst kan opstå. Nogle af dem inkluderer:

  • At møde nye mennesker
  • Fester, især hvis man med social angst deltager alene
  • Samtaler med ekstroverte
  • At skulle tale foran en klasse eller kolleger
  • Større familiesammenkomster, hvor man ikke kender alle
  • Sociale begivenheder
  • Telefonsamtaler
Category: Social angst

Ifølge den psykiske diagnosemanual (DSM) er de tre primære tegn på social angst:

  1. Intens frygt
  2. Negative tanker, og
  3. Frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt. Dette kan også manifestere sig som en tendens til at undgå situationer, hvor man bliver centrum for andres opmærksomhed.

Fysiske symptomer kan også forekomme, såsom hurtig hjerterytme, følelse af svimmelhed eller letthed, ledsaget af sved eller hedeture.

Category: Social angst

Nej, der er stor forskel. Hvis man lider af socialangst, har man en stor frygt for at blive bedømt af andre i sociale sammenhænge eller i sammenhænge, hvor man skal præstere. De frygter at blive ydmyget. Dertil kommer en række tydelige fysiske symptomer, som adskilder den fra indadventhed.

Category: Social angst

Kernen af social angst er bekymringen for at blive opdaget som utilstrækkelig og efterfølgende bedømt eller afvist på grund af denne opfattede mangel.

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173