Umiddelbart virker det som om kroppen bliver mærkelig, når angsten går amok. Men hvad er det præcis der sker? Når man oplever en situation faretruende, sker der noget i kroppen. Der sendes hormoner rundt i kroppen, der er med til at gøre kroppen klar til at møde truslen. Den anden del af nervesystemet er så med til at stabilisere kroppen, så den bringes tilbage til normal-tilstand.
Der sker følgende i kroppen, når den fortolker noget som en angst-situation:
- Forhøjet hjerteaktivitet, øget puls og blodtryk
- Blodet føres til de store muskelgrupper
- Vejrtrækningen bliver hurtigere, og dermed øges ilttilførslen til blodet.
- Øget svedproduktion (Kroppen skal af med overskudsvarmen)
- Fordøjelsesaktiviteten nedsættes
I forbindelse med angst oplever nogle at hyperventilere. Vi kender ikke alle dele af den mekanisme, men det betyder blandt andet, at blodtilførslen til hjernen mindskes. Det kan igen føre til blandt andet svimmelhed, sløret syn og uvirksomhedsfølelse. Dertil kan komme smerter i brystet, fordi man ofte trækker været med brystkassen.
Det er angsten, der skaber hyperventileringen, og ikke omvendt. Dog kan hyperventilataion godt forstærke angsten.
Ud over de karaktertræk Hougaard beskriver, kan man også nævne følgende((2. Dette kommer fra: http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=224)):
- Centralnervesystem: Det er almindeligt med svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, angst for at miste selvkontrol, dødsangst eller frygt for at blive sindssyg.
- Øjne: Adrenalin virker udvidende på pupillerne, dette er hensigtsmæssig i en kampsituation, hvor man har brug for maksimal synsstyrke på nethinden. På den anden side bevirker den åbne blænde, at dybdeskarpheden reduceres, og hvis angsten bliver varig, er det mindre hensigtsmæssigt. Man kan under angstanfald eksempelvis ikke fokusere på nære ting og kan ikke læse tastaturet på telefonen for at ringe efter hjælp, hvilket kan udløse en negativt stigende spiral.
- Næse: Næsefløjene udvides for at bedre luftskiftet, slimhinderne tørrer ud, det gælder om at holde på vandet, og det kan hos angstpatienten vise sig som generende tørhed
- Mund og svælg: Tørrer ud, det gælder om at holde på vandet, det kan hos angstpatienten vise sig som generende mundtørhed og evt. som synkebesvær. Man kan få en “klump” i halsen, idet den naturlige synkerefleks er sat på standby, det er ikke tid til at spise eller drikke nu, og mundvandets produktion er stærkt reduceret.
- Hud: Bliver oftest bleg, de perifere blodkar trækker sig sammen for at undgå større blodtab, hvis man skulle blive såret. Angstpatienten klager ofte over kølig hud. Der er øget svedproduktion for at afkøle legemet til den forestående kamp. Dette resulterer i angstpatientens blandede oplevelse af varme og kulde, hedestigning og kuldegysninger.
- Lunger: Er sat på overarbejde med optimal iltning af blodet, men via vejrtrækningscenteret i den forlængede rygmarv kommer der kontraordre, idet hyperventilering forskyder kuldioxid-og calciumbalancen i blodet. Man får derfor både besked på hurtig vejrtrækning for at optimere iltningen og om at stoppe for at undgå elektrolytforskydninger. Dette opleves hos angstpatienten som vejrtrækningsbesvær ofte i kombination med trykken for brystet eller en fornemmelse af et spændebånd omkring brystkassen. Også her kan en ond cirkel opstå.
- Hjerte: Bliver sat på overarbejde for maksimal blodfyldning af musklerne. Puls og blodtryk stiger. Angstpatienten mærker ofte hjertebanken som hurtige eller kraftige hjerteslag. Det er almindeligt med ekstraslag af hjertet (ekstrasystoler), og der kommer altid en lille pause efter et sådant hjerteslag, hvilket øjeblikkeligt bevirker, at man tror, at nu er der kommet hjertestop. De, der har begyndende eller permanent forkalkning, oplever regulære anfald med angina pectoris.
- Lever: Slipper glukose ud i store doser for at kunne ernære musklerne til kamp eller flugt. Glukosen er osmotisk aktiv og bevirker en forskydning i det osmotiske tryk, hvilket bevirker, at der suges væske over blod- hjernebarrieren. Dette giver hos angstpatienten den velkendte ørhed, svimmelhed eller uvirkelighedsfornemmelse. Galdeblæren afslappes, det er ikke tiden til fordøjelse, den er på stand by.
- Nyrer: Urinproduktionen nedsættes, det gælder om at holde på vandet.
- Tarm: Adrenalin kan give kvalme og tendens til opkast og kan virke både hæmmende og fremmende på forskellige dele af tyktarmen. Dette oplever angstpatienten som mavesmerter eller maveuro. Ved kroniske patienter kan der optræde nervøs tyktarm.
- Lukkemuskler: Afslappes, man smider ballasten og unødvendig vægt. Det er almindeligt, at soldater har afgang af urin og fækalier under livsfarlige situationer. Angstpatienter mærker det som vandladnings- eller afføringstrang. De kender alle toiletter i nærområdet.
- Kønsorganer: Testikler trækkes op. Det er ikke ualmindeligt med erektion hos manden, men det rapporteres kun, når der direkte spørges ind til det.
- Skeletmusklerne: Bliver badet i blod med ilt og næringsstoffer optimeret og klar til flugt eller kamp. Dette forklarer angstpatienternes fornemmelse af stive og spændte muskler.