Slip dine bekymringer – 7 gode råd

Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne. Det kan være økonomiske bekymringer. Det kan være arbejdet, børnene, eller noget helt fjerde. Nogle har dem om dangen. Andre har bekymringer om natten, og kan derfor ikke sove så godt som de skulle. Det kan også være man for sat ord på det og siger til barnet, manden, kærsten eller konen: “jeg er bekymret for dig”. Til tider kan vi tænke: “jeg bekymrer mig hele tiden”.

Gyngestole og bekymringer ligner hinanden - man laver en masse, men kommer ingen vegne

Hvad er en bekymring? Bekymringer er en tankerække, som er ladet med negative følelser som du umiddelbart ikke kan gøre noget ved.  I  stort set alle tilfælde er det  bekymringer om fremtiden[1]Louise Sølvsten Nissen Bag om bekymringen – en eksitentiel analyse af grunden til menneskets bekymring s. 8 , og dermed har den – ud fra en kognitiv model – et fællestræk med en del angstlidelse, hvor der netop indgår en bekymring om fremtiden. I sin bog Slip Angsten siger Oesterich, at “Bekymringer kan godt betragtes som tankernes svar på angst” [2]Irene Henriette Oestrich Slip bekymringerne – gør op med lykkes værste fjende s.11. Bekymringer er også en del af lidelsen generaliseret angst

I Vesten er der undersøgelser, der peger på, at 38 % bekymrer sig hver dag. Samtidig ved vi, at folk med generaliseret angst bekymrer sig meget mere, end andre gør. Blandt studerende ser det ud til, at kvinder bekymrer sig mere end mænd.

 

Hvordan kan du skrue ned for dine bekymringer?

Psykologen Irene H Oestrich peger i bogen Slip bekymringerne på 5 evner, der kan hjælpe os:

  • Evnen til at problemløse
  • Evnen til at tåle ubehag
  • Evnen til at bringe ro i sindet
  • Evnen til at opbygge ukuelighed og få indflydelse
  • Evnen til at drage omsorg for mig selv.

 

Evnen til at problemløse

Gode problemløsere bekymrer sig mindre, og deres bekymringer bliver mere konstruktive. At problemløse er en evne man kan opøve. Den bliver, ligesom mange andre evner, stærkere ved at blive brugt.

Evnen til at tåle ubehag

Hvad sker der, når vi oplever psykisk ubehag? Benægter vi det, eller forsøger vi at analysere, hvad det er, der er fakta? Hvis vi benægter, kan vi måske få en kortvarig fred i sindet, men bekymringen vil vende tilbage.

 

Evnen til at bringe ro i sindet

Hvordan bringer vi ro ind i bekymringens verden? Blandt mulighederne er afspændings- og afslapningsøvelser.  De får naturligvis ikke bekymringerne til at forsvinde, men de kan være med til at skabe lindring

 

Evnen til at opbygge ukuelighed

Vi har ikke absolut kontrol over verden omkring os. Vi kan ikke bestemme, hvad andre skal gøre, tænke, føle og mene, men vi kan påvirke, hvordan andre tænker. I bogen 7 gode vaner skelner Stephen Covey mellem interessesfære og indflydelsesfære. Det første er det, vi godt kunne tænke os skete. Det andet er det, vi reelt har indflydelse på sker. Hans pointe er, at når vi bearbejder det, der ligger i vores interessesfære, tillader vi disse ting at kontrollere os, for vi kan ikke gøre noget ved dem. Vi må derfor rette vores krudt mod det, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

 

Evnen til at få dækket sine behov

Da vi var små, var det mor og fars opgave at dække vores behov. Efterhånden som vi vokser op, bruger vi vores egne færdigheder til det. Som voksne skal vi være forældre for os selv og skabe rammer, der gør, at vi tager hånd om vores egne behov.

 

 

Hvordan kommer man af med bekymringer?

Psykologen Graham Davey giver på Psychology Today 10 tips til at håndtere bekymringer. De kan nok ikke fjener dem alle sammen, men de skulle gerne give sig færre bekymringer. Siden her tager udgangspunkt i hans 10 tips.

10 tips mod bekymringer

1. Problemløsning frem for bekymring

Bekymringer er normalt meget ineffektive til at løse problemer; De er som en gyngestol, hvor du ikke kommer nogen vegne. Derfor skal du forsøge at ændre din bekymring til et konkret problem, du kan løse. Ret dit fokus mod det, du kan gøre noget ved

2. Spild ikke tid på “Hvad hvis” spørgsmål

Lad være med at bruge tid på at forholde dig til en masse situationer, der kunne opstå, men hvor sandsynligheden for, at de rent faktisk opstår, er meget lav.

3. Lad være med at tro, at det hjælper at bekymre sig

Hvis du bekymrer dig meget, kan du komme til at tro, at det at bekymre sig i sig selv løser noget.  Det er ikke et brugbart alternativ til at løse problemer. Bekymringer får dig ikke til at løse  problemerne, men gør dig kun optaget af dem.

4. Lær at leve med usikkerhed

Usikkerhed vil være en del af vores liv. Uventede ting vil ske, og derfor er det bedre i det lange løb at lære at leve med, at de faktisk sker. Forskning viser, at angst og evnen til at håndtere og tåle usikkerhed hænger sammen.

5. Prøv at løfte dit humør

Negativt humør er brændstof til bekymringer. Derfor er der en udfordring, der handler om at ændre det humør, som giver grobund for bekymringerne.

6. Lad være med at undertrykke bekymringer

Bekymringer forsvinder ikke, fordi du forsøger at “glemme” dem.  Det svarer til at forsøge at holde en badebold under vand; Det kræver en masse energi, men lykkedes sjældent. Anerkend, at de er der, og se, om du kan undgå at lade dig distrahere af dem. Ellers må du i gang med problemløsning.

7. Sæt tid af til at bekymre dig

Dette råd går igen flere steder. Hvis du sætter tid af til at bekymre dig, er det dig der styrer bekymringen frem for omvendt. Nogle  går skridtet videre og siger, at du også skal finde et bestemt sted, hvor du bekymrer dig. Du kan se en video her om bekymringstimen, hvor man netop gør det.

Bekymringstimen

Endelig er der et råd, der går igen i flere sammenhænge, er at sætte tid af til at bekymre sig. En af fordelene ved det er, at det bliver en selv, der styrer bekymringen frem for, at bekymringen styrer. Der findes forskellige billeder man kan bruge; En er en “bekymringsbutik”, hvor man så at sige holder “åbent” på nogle tidspunkter, og “lukket” på andre. Det vil sige, at man øver sig i, kun at bekymre sig på et bestemt tidspunkt af dagen. Et andet råd, der nogle gange kommer – og som ligner det første med butikken – er at sætte et bestemt tidspunkt af på dagen, hvor man må bekymre sig. [3]Det er en af de tilgange man bruger i metakognitiv terapi Du har se mere om bekymringstimen her:

 

 

 

Til sidst: Har du  nogle gange spurgt dig selv: “hvor mange bekymringer bliver til noget?”. Mange af de ting vi går og bekymrer os over bliver slet ikke til virkelighed.

Børn og bekymringer

Til børn der bekymrer sig er der kommet Monstermanualen, som giver praktisk hjælp i kampen mod bekymringer.

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173