Hvad er bekymringer?

Man kan sammenligne bekymringer med en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne. Bekymringer er en tankerække, som er ladet med negative følelser uden for din umiddelbare kontrol. Bekymringerne er rettet mod fremtiden 1)Louise Sølvsten Nissen Bag om bekymringen – en eksitentiel analyse af grunden til menneskets bekymring s. 8 , og dermed har den – ud fra en kognitiv model – et fællestræk med en del angstlidelse, hvor der netop indgår en bekymring om fremtiden. I sin bog Slip Angsten siger Oesterich, at “Bekymringer kan godt betragtes som tankernes svar på angst” 2)Irene Henriette Oestrich Slip bekymringerne – gør op med lykkes værste fjende s.11

 

Hvem har dem?

I Vesten er der undersøgelser, der peger på, at 38 % bekymrer sig hver dag. Samtidig ved vi, at folk med generaliseret angst bekymrer sig meget mere, end andre gør. Blandt studerende ser det ud til, at kvinder bekymrer sig mere end mænd.

 

Hvordan imødegår vi bekymringer?

Psykologen Irene H Oestrich peger i bogen Slip bekymringerne på 5 evner, der kan hjælpe os:

  • Evnen til at problemløse
  • Evnen til at tåle ubehag
  • Evnen til at bringe ro i sindet
  • Evnen til at opbygge ukuelighed og få indflydelse
  • Evnen til at drage omsorg for mig selv.

 

Evnen til at problemløse

Gode problemløsere bekymrer sig mindre, og deres bekymringer bliver mere konstruktive.

 

Evnen til at tåle ubehag

Hvad sker der, når vi oplever psykisk ubehag? Benægter vi det, eller forsøger vi at analysere, hvad det er, der er fakta? Hvis vi benægter, kan vi måske få en kortvarig fred i sindet, men bekymringen vil vende tilbage.

 

Evnen til at bringe ro i sindet

Hvordan bringer vi ro ind i bekymringens verden? Blandt mulighederne er afspændings- og afslapningsøvelser.  De får naturligvis ikke bekymringerne til at forsvinde, men de kan være med til at skabe lindring

 

Evnen til at opbygge ukuelighed

Vi har ikke absolut kontrol over verden omkring os. Vi kan ikke bestemme, hvad andre skal gøre, tænke, føle og mene, men vi kan påvirke, hvordan andre tænker. I bogen 7 gode vaner skelner Stephen Covey mellem interessesfære og indflydelsesfære. Det første er det, vi godt kunne tænke os skete. Det andet er det, vi reelt har indflydelse på sker. Hans pointe er, at når vi bearbejder det, der ligger i vores interessesfære, tillader vi disse ting at kontrollere os, for vi kan ikke gøre noget ved dem. Vi må derfor rette vores krudt mod det, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

 

Evnen til at få dækket sine behov

Da vi var små, var det mor og fars opgave at dække vores behov. Efterhånden som vi vokser op, bruger vi vores egne færdigheder til det. Som voksne skal vi være forældre for os selv og skabe rammer, der gør, at vi tager hånd om vores egne behov.

 

Tid til bekymring

Et råd, der går igen i flere sammenhænge, er at sætte tid af til at bekymre sig 3) Se fx: http://mindhelper.dk/svaere-foelelser-og-tanker/bekymret, http://www.egedalkommune.dk/media/35828/Bekymrede%20b%C3%B8rn%20opl%C3%A6g.pdf, og https://bestprac.se/2016/07/11/kognitiv-adfaerdsterapi-ved-generaliseret-angst/. En af fordelene ved det er, at det bliver en selv, der styrer bekymringen frem for, at bekymringen styrer. Der findes forskellige billeder man kan bruge; En er en “bekymringsbutik”, hvor man så at sige holder “åbent” på nogle tidspunkter, og “lukket” på andre. Det vil sige, at man øver sig i, kun at bekymre sig på et bestemt tidspunkt af dagen.

Andre ressourcer om bekymringer

Der findes rigtig mange, der har skrevet om bekymringer.

Bjarne Toftegaard, der har arbejdet med stress, har skrevet om bekymringer.

Angstforeningen har introduceret det, de kalder bekymringstimen, hvor man lærer at bekymre sig fokuseret. I deres angstavis har de en lidt længere artikel om, hvordan man konkret sætter tid af til at bekymre sig.

Læs mere på angstinfo.dk

7 tips til at mindske bekymringer
Bekymringer eller angst?
10 forskelle på bekymringer og angst
Bekymringer eller angst?