Hvad gør følelserne ved os? Vi kalder det også for emotioner, et ord, der kommer fra det latinske moveo, der betyder “at bevæge”. Anna Kåver peger på tre aspekter ved følelser, som hun henter fra Oatley og Jenkins:

  • En følelse opstår normalt ved, at vi vurderer en hændelse som relevant ud fra et mål eller ud fra noget, der er vigtigt for os.
  • Kernen i følelsen er paratheden til at handle.
  • En følelse kan opfattes som en “distinkt psykisk tilstand, der som regel fører til kropslige ændringer, sproglig aktivitet og handling.”

Videre skelner hun mellem følelsernes funktion og følelsernes impuls. Følelsens funktion beskriver, hvad følelsen “gør godt for”. Følelsens impuls beskriver, hvad følelsen får dig til at gøre. Med dette udgangspunkt analyserer Kåver følelserne på følgende måde:

Frygt/angst
Frygtens funktion er at få dig til at komme i sikkerhed. Impulsen – du møder en hund, du er bange for – får dig til at flygte.

Sorg
Sorgens funktion er at skabe efertanke og tydeliggøre, hvad der betyder noget for dig. Impulsen får dig til at trække dig tilbage og blive passiv.

Skam
Skammen får dig til ikke at overskride de sociale normer ved at gøre noget, der er socialt uacceptabelt Impulsen får dig til at stoppe adfærd og skynde dig væk.

Vrede
Vredens funktion er at forsvare dig og hindre andre i at angribe dig. Impulsen får dig til at forsvare dig.

Interesse/nysgerrighed/ophidselse
Disse føleser er behagelige og lystbetonet. Impulsen får dig til at undersøge, udforske og afprøve.