Som en del af et større kursus fortæller June Gruber, der er professor ved Yale University, om “Emotional disorder”, i dette tilfælde frygt og angst. Det fremgår blandt andet (ca. 1:40 min inde i videoen), at emotioner er centrale i psykopatologi. For depression er sorg og skyld centrale emotioner, hvorimod ved forskellige angstlidelser (spefikikke fobier, panikangst, social angst) er frygt et centralt element.

Dernæst gennemgås forskellen mellem frygt og angst. Frygten har sit fokus i nutiden, hvorimod angsten har sit fokus i fremtiden.

Angst som noget positivt

Normalt tænker vi angst som noget negativt, men der er faktisk steder, hvor angst kan være positivt (9:58). Angst kan få os til at udrette noget godt til eksamen eller få os til at søge hjælp fra andre. Den kan også være en impuls til at være på vagt over for noget, der er potentielt farligt (fx at være opmærksom på fodgængere, når man kører bil).

Angst som noget negativt

Angst er absolut ikke altid positivt. Hvis vi får for meget af den i en forkert sammenhæng, bliver det problematisk. vFx hvis den hindrer os i normal social aktivitet (hvis vi fx har social angst) eller indskrænker vores liv (fx ved flyskræk), eller den får os til at skade os selv (fx vaske os til blods på grund af frygt for bakterier). Angsten kan også være med til at skabe et misbrug i et forsøg på at håndtere angsten.

Forskellige angstlidelser

Derefter gennemgås forskellige forskellige angstlidelser. Udgangspunktet er, at cirka 25 % af befolkningen får en angstlidelse på et tidspunkt.

 

Specifikke fobier

Specifikke fobier er diagnostisk markeret. Blandt andet frygt for en bestemt genstand og en tendens til at undgå situationen – alternativt at man oplever voldsom angst i situationen. De fem mest normale fobi-grupper er:

  • Dyrefobier (Slanger, edderkopper, hunde)
  • Naturfænomener (Højder, storme, vand)
  • Blod (Skud, medicinske procedurer)
  • Situationer (Tunneler, broer, elevatorer, fly, lukkede rum)
  • Andre (Chok, sygdom, høje lyde)

 

Behandling af fobier

Fobier bliver typisk behandlet ved hjælp af eksponering. Som noget nyere begynder man at bruge VR (Virtual Reality) i behandlingen. Det kan gøres på to forskellige måder: Flooding:,hvor man udsættes for det voldsomme med det samme, eller hierarkisk, hvor man udsættes for det mindst voldsomme først, og så skruees der op for eksponeringen: Man begynder med at se et billede af en slange, derefter ser den i VR og endelig i virkeligheden).

Panik

Panik kommer ofte ud af det blå og når typisk et højdepunkt i løbet af 10 minutter.  Man kan godt have et panikanfald uden at udvikle panik-angst som diagnostisk lidelse. I den diagnostiske lidelse indgår også et element af frygt for, at det skal gentage sig. I den sammenhæng gennemgår Gruber teorien om, at panikangst er angsten for angsten (22:20) .

Generaliseret angst

Hos folk, der har generaliseret angst, møder man ofte en forhøjet intensitet af følelser og en svag forståelse af følelserne. Dertil kommer ofte en negativ reaktion over for følelser og en manglende evne til at håndtere følelserne på en fordelagtig måde. Det betyder, at man enten kommer til at overregulere eller underegulere sine følelser.

 

Link til videoen