Her kan du læse om
Her kan du læse om
Eksamensangst er et ret udbredt fænomen. Rigtig mange har prøvet at være nervøse til en eksamen, og frygte det såkaldte gønne bord. For nogle udvikler det sig til regulær eksamensangst: angst for at gå til eksamen. Angsten kan komme både før og under selve eksamenen.
At være nervøs i forbindelse med en eksamen er ikke nødvendigvis dårligt – det kan få dig til at hænge mere i – men at være angst på en sådan måde, at angsten påvirker din evne til at gå til eksamen er noget helt andet. Konsekvensen kan blive dårlig koncentration og hukommelse, tankemylder, selvbebrejdelse, eller at “Klappen går ned” (Jeg kan godt mit stof, men i situationen kunne jeg ikke sige noget som helst).
Symptomerne på eksamensangt kan variere i styrke fra meget milde til meget svære. De kan indbefatte mange af de klassiske angstsymptomer: Hjertebanken, høj svedproduktion og fx tørhed i munden. På den baggrund rejser spørsgmålet sig: Hvad skal man gøre hvis man er nervøs til eksamen? og Hvordan slipper man af med eksamensangst?
Hvad er eksamensangst?
Eksamensangst er ubehag ved eller op til en eksamen, som får os til at præstere dårligere, end vi havde gjort, hvis vi ikke havde eksamensangst. Hvis vi kigger lidt nærmere på fænomenet ud fra en kognitiv psykologisk vinkel, har eksamensangsten grundlæggende tre komponenter: En kognitiv komponent, en følelsesmæssig komponent og en adfærdsmæssig komponent [1]https://thepsychologist.bps.org.uk/volume-21/edition-12/examination-stress-and-test-anxiety.
Der er flere årsager til at angsten kan opstå ved eksamen. Tre af de årsager man har identificeret er:
Den pågældende eksamen kan få meget store konsekvenser for det efterfølgende uddannelsesforløb. Hvis det er en gymnasial eksamen, kan den få betydning for om man kan komme på universitetet.
En anden årsag kan være sammenhæng mellem præstationen og ens selvværd. Mange studenter dømmer dem selv hårdt, og ser en direkte sammenhæng mellem en god præstation ved eksamensbordet, og deres egen individuelle værdi.
En tredje årsag kan være omgivelsernes forventninger. Det kan være familie eller venner, der har store forventninger til at man leverer et godt resultat.[2]https://www.bps.org.uk/psychologist/examination-stress-and-test-anxiety
Der er en kognitiv element i angsten, og den handler om, hvilke tanker du gør dig i eller op til eksamenssituationen. Når eksamensangsten melder sig, vil disse typisk være negativt farvet: “Å nej, jeg dumper”, “Jeg går i stå”, “De kan se, jeg sveder og er nervøs, fordi jeg ikke har styr på mit stof.” Bag ved disse tanker kan der ligge nogle endnu voldsommere tanker: “Jeg får ikke min eksamen,” “Jeg bliver aldrig til noget,” eller “Jeg er en fiasko.” Disse tanker kan meget ofte identificeres som “Hvis … så”-tankemønstre: “Hvis jeg dumper, så …”, og i angsten vil de ofte gå over i et “Hvis … så vil der ske noget katastrofalt.” Disse tanker fører til, at den generelle tankefunktion bliver nedsat, hvilket ikke er særlig heldigt i en eksamenssituation.
Når tankerne begynder at køre i negative baner, er der stor risiko for, at følelserne også begynder at røre på sig. Man bliver nervøs, eller bange – og det påvirker igen ens evne til at handle i situationen.
Symptomer på eksamensangst kan fx være: Følelse af nervøsitet eller frygt, undgåelse af opgaver, eller eksamen, åndedrætsbesvær i forbindelse med eksamen, eller tanker om den. Og så melder spørgsmålet sig: Hvad gør man hvis man er nervøs til eksamen?
Helt grundlæggende handler det om at ramme det rigtige spændingsniveau. Forholdet mellem stress/angst og præstation kan ses på følgende måde: [3]Kurven er fra: https://www.selfloverainbow.com/the-stress-performance-curve/
Kunsten er altså at ramme det grønne/gule område. Men hvordan gør man det?
Handlingerne
Når først angsten har meldt sig, og tankerne kører, og frygten har meldt sig, så smitter der af på ens evne til at handle. Nogle oplever at klappen går ned. Andre kan lige pludselig ikke huske, hvad de skulle sige. At miste overblikket er heller ikke usædvanligt. Det smitter af på ens evne til at præstere, hvilket jo ikke er særlig heldigt i en eksamenssituation.
Analyser på forhånd
En af de ting, man kan gøre på forhånd, er at reflektere over, hvor “farlig” eksamen er.
Spørg dig selv: På en skala fra et til ti hvor alvorligt er det så, hvis jeg ikke klarer mig særlig godt? Svaret er ikke helt enkelt, for det afhænger af flere ting: Skal jeg have en bestemt karakter for at gøre min uddannelse færdig? Skal jeg have et 7-tal for at komme videre? Eller har du din samlede eksamen i hus, selvom du så får -3? Da jeg selv gik på gymnasiet, hjalp det mig at opdage, at selv om jeg så fik 00 (laveste karakter dengang) i de sidste eksamener, ville det godt nok rykke lidt på min snit, men jeg ville stadig få huen. Det er klart, at hvis jeg skulle have brugt et stort snit, ville den strategi ikke kunne bruges.
Andre gode muligheder
Der er gode råd. Både tankemæssige, men også nogle rent praktiske.
Udfordre dine tanker
Du kan udfordere dig selv ved at stille spørgsmål til dig selv Hvad kan gå galt? Hvad er sandsynligheden for, at det går galt? Og hvad kan jeg gøre, hvis det er gået galt? Kan jeg dreje samtalen i en anden retning, hvor jeg er mere tryg? Kan jeg bede om et stikord fra eksaminator? Hvis jeg trække det og det emne, hvad vil han så gerne have, at jeg taler om?
Det næste, du kan overveje, er: Hvor stor er sandsynligheden for, at du klarer dig dårligt? Det er selvfølgeligt svært at svare på, men at begynde at tænke det igennem kan være med til få et realistisk billede af situationen.
Endelig er der “kammerat-spørgsmålet“: Hvis nu det ikke var dig, men din gode ven der stod i din situation, hvad ville du så råde ham til? Ideen med det spørgsmål er at øve sig i at se situationen “udefra”. Når angsten melder sig, er det som at være i en spejlsal – Spørgsmålet her skal få dig til at se på situationen “udefra”, så du kan forholde dig lidt mere faktuelt til problemet.
At tænke alt dette igennem er lidt som at lave en brandøvelse. Her øver man, hvad man vil gøre, hvis der opstår en brand. Det spørgsmålene skal hjælpe dig til er at “øve” dig så du har nogle redskaber når angsten melder sig.
Et andet tip er, at hvis panikken begynder at opstå i forberedelseslokalet, kan vejrtrækningsøvelser være en god ide. Psykiatrifonden har lavet en lille video om, hvordan man kan lave en sådan øvelse.
Motion
Endelig er der motion. Motion op til eksamen er en hjælp. Dels øger det blodtilførslen til hjernen, dels udløser det endorfiner, som er hjernens lykkestof. Søvn og ordentlig kost er heller ikke uvæsentligt – og netop i en forberedelsestid til eksamen kan det være en ekstra udfordring, fordi man læser til langt ud på natten, og man drikker en masse kaffe og æder en masse junkfood, fordi man ikke lige har tid til at lave ordentlig mad.
Hvad siger forskningen?
Hvad siger forskningen om sammenhængen mellem angst og præstation til eksamen? Et studie tilbage fra 2005 lavede en undersøgelse blandt 4000 studerende. Studerende med lav eksamensangst fik gennemsnitligt en lidt bedre karakter end studerende med høj eksamensangst. Billedet var lidt anderledes i grundskolen. [4] “Test Anxiety and Academic Performance in Undergraduate and Graduate Students”, Journal of Educational psychology 2005, 268-274.
I andre undersøgelser har man ikke kunne påvise en sammenhæng mellem angst og resultater. [5]“An investigation of the relationship between test anxiety and academic performance in secondary schools in Nyeri district, Kenya.” Global Journal of Educational research Vol 7, No … Continue reading
I 2018 viste et studie fra Nigeria en sammenhæng mellem selvværd, angst og akademisk formåen.[6]“Test Anxiety, Self Esteem and Academic Performance among Secondary School Students in Cross River State, Nigeria” International Journal of Education and Evaluation ISSN 2489-0073 Vol. 4 No. 9 … Continue reading
Der er altså flere studier der peger på, at eksamensangst kan være med til at nedsætte resultatet af ens eksamen.
Noter