Inden for mentaliseringstænkningen støder man ofte på begrebet “Teorien om det mentale”, eller på engelsk “Theory of Mind”. Det begreb ser vi på i det følgende. Det er der to grunde til. For det første er det et væsentligt begreb i mentaliseringsteorien, og for det andet er der en sammenhæng mellem “Teorien om det mentale” og social angst.
Hvad er teorien om det mentale?
Udtrykket bruges til at beskrive den proces, at vi tilskriver mentale tilstande til andre mennesker. Det handler om antagelser, intentioner, følelser, ønsker og viden. Vi har en forestilling om, hvad der sker i andre mennesker, og vi har en erkendelse af, at de tilstande, jeg har, er anderledes end de tilstande, en anden har.
Det får os til at forstå andre menneskers handlinger ud fra deres antagelser, ønsker og følelser. Når det kaldes for teorien om det mentale, er det fordi vi har en teori i vores bevidsthed om, hvad der sker i andre menneskers bevidsthed. Som videnskab er det den del af videnskaben, der undersøger, hvordan vi udfører den proces.
Forskningen peger på, at Theory of Mind udvikles omkring 4-års alderen. Det har man vist ved den såkaldte “Smarties-test”.
Smarties-testen
Smarties-testen er et meget godt eksempel på, hvad teorien går ud på. Forestil dig, at man viser et barn en Smarties-æske. På spørgsmålet “Hvad er der i æsken?” vil barnet givetvis svare: “Smarties”. Når barnet åbner æsken, bliver det lidt overrasket. Der er nemlig ikke Smarties i, men bare et par blyanter. Dernæst stiller man så spørgsmålet: “Hvis du gav æsken til din bror, hvad tror du, han vil gætte på, at der er i?”
Svaret på det spørgsmål afslører, om barnet er begyndt at udvikle en teori om det mentale. Før denne udvikling er begyndt, vil barnet svare “blyanter”. Det hænger sammen med, at barnet ikke formår at skifte synsvinkel og sætte sig ud over sit eget perspektiv. Hvis barnet har en teori om det mentale, vil det svare “Smarties”. Så formår det nemlig at skelne mellem deres eget perspektiv og et andet barns perspektiv.
Udviklingen af Theory of Mind
Forskning peger på en række stadier i udviklingen af Theory of Mind hos et barn.
- Forståelse af “at ville”: Det første skridt er at erkende, at andre har forskellige ønsker, og at folk handler på forskellige måder for at opnå, hvad de vil.
- Forståelse af “at tænke”: Det andet skridt er forståelsen af, at andre også har forskellige overbevisninger om det samme emne, og at folks handlinger er baseret på, hvad de tror vil ske.
- Forståelse af, at “det at se fører til at vide”: Den tredje fase er at erkende, at andre har forskellig adgang til viden, og at hvis nogen ikke har set noget, vil de have brug for ekstra information for at forstå.
- Forståelse af “falske overbevisninger”: Den fjerde fase er at være bevidst om, at andre kan have falske overbevisninger, der adskiller sig fra virkeligheden.
- Forståelse af “skjulte følelser”: Den sidste fase er at være klar over, at andre mennesker kan skjule deres følelser og kan føle noget andet, end det de viser.
Angst og Theory of Mind
Hvordan hænger angst og Theory of Mind sammen? Forskningen peger ikke på en klar sammenhæng i alle tilfælde. Dog er der en sammenhæng mellem social angst og vanskeligheder med Theory of Mind. Samtidig har børn med autisme udfordringer med Theory of Mind, hvilket kan forklare, hvorfor de også nogle gange har udfordringer med angst.