Blog om angst

Hvis man bliver bange, når man ser en edderkop, kan det være vanskeligt at fastholde, at angst kommer indefra. Ikke desto mindre er det tilfældet. Angsten skabes af sindet. At sindet tror, at noget er farligt, og at det rent faktisk er farligt, er to forskellige ting.

En brandalarm kan illustrere synspunktet. Der kan dybest set være to grunde til, at den begynder at larme. Enten larmer den, fordi der er brand, eller også larmer den, fordi den tror, der er brand. Hvis alarmen gentagne gange larmer uden, at der er brand, er den blevet for fintfølende.

Angst hænger sammen med kroppens alarmsystem. I udgangspunktet er det godt at kunne blive bange. Det kan gøre os opmærksomme og få os til at træffe forskellige forholdsregler. Vi er opmærksomme i trafikken, eller vi er bevidste om, at der på forskellig måde kan gå noget galt.

Når angst bliver en lidelse, er der gået kludder i alarmsystemet. Kroppens systemer er blevet for fintfølende, og det betyder, at alarmen går i gang, selv om der ikke er nogen ydre grund til det.

I terapi er et af målene at få angsten aflært. Det betyder, at kroppen skal lære ikke at gå i alarmberedskab uden at der er grund til det.

Hvad skal der til for, at et barn udvikler en sikker tilknytning? The Attachment Project peger på fem elementer:

1. Barnet føler sig sikkert
For at udvikle en tryg tilknytning er det nødvendigt, at barnet føler sig på sikker grund. Barnet skal opleve budskaber som “du er sikker, du er elsket, du er elskværdig”.

2. arnet føler sig set og kendt
Forældre, der er “tunet ind” på deres børn, kan svare på deres behov på en præcis måde. Derved lærer barnet, at når det signalerer et behov, kan det forvente et klart, forudsigeligt og præcist svar. Dette hjælper barnet med at udvikle en evne til at påvirke sit eget liv: Når det signalerer et behov, oplever det, at det bliver hørt.

3. Barnet føler komfort og forsikring
Alle børn oplever stress og vanskeligheder. Hvis børn oplever, at forældrene står med åbne arme, og de kan komme til dem og finde trøst, lærer de at kunne vende tilbage til et roligt følelsesmæssigt stadie.

4. Barnet føler sig værdsat
Følelsen af at være værdsat begynder i barndommen og fører til udvikling af et positivt selvværd. Forældre, der udtrykker glæde over, hvem barnet er frem for, hvad det gør, skubber denne udvikling i positiv retning.

5. Barnet føler sig støttet i at udforske verden
Et barn har brug for støtte til at undersøge og udforske verden på en glad og tryg måde. Når børn udforsker verden, udvikler de også et billede af sig selv som stærke, selvstændige og unikke individer.

Psykologen Martin Seligman har udviklet en teori om psykologiske forklaringsstile. Forklaringsstile handler om, hvordan vi forklarer de situationer, vi står i, og hvordan disse forklaringer påvirker os. Lad os se på et par eksempler.

Forklaringsstile på arbejdet

Lad os forestille os Poul og Peter, der arbejder samme sted. De ansøger begge om forfremmelse og får begge afslag. Hvordan vil de tænke om situationen? Peter har en tendens til at være pessimistisk. Han kunne tænke sådan: “Når jeg ikke blev forfremmet, var det personligt (jeg var ikke god nok) og permanent (jeg bliver aldrig forfremmet).” Denne forklaringsstil vil føre til mange negative tanker.

Poul er mere optimistisk anlagt. Den manglende forfremmelse tilskriver han eksterne faktorer (der var en, der passede endnu bedre) og tænker ikke nødvendigvis, at det er permanent (det bliver nok min tur næste gang). Det påvirker heller ikke hans relationer uden for arbejdet. Forskning peger på, at personer med en mere pessimistisk forklaringsstil har flere negative erfaringer end personer med en mere positiv forklaringsstil.

Andre eksempler

Hvis man møder udfordringer og har tendens til en pessimistisk forklaringsstil, er der tre gode spørgsmål, vi kan stille os selv:

1. “Er jeg virkelig skyld i dette, eller var det bare uheld, situationen eller andre mennesker?”
2. “Hvor længe vil det vare; dvs. vil det altid være sådan her, eller vil det gå over?”
3. “Hvad påvirker dette egentlig i mit liv, og hvad vil forblive uberørt?”

Der er forskning, der tyder på, at forklaringsstil og tilknytningsstil hænger sammen. Forskningen peger på en sammenhæng mellem negativ forklaringsstil og undgående samt angstfuld tilknytning. Med negativ forklaringsstil menes her, at man tilskriver alle positive begivenheder til ydre faktorer og alle negative begivenheder til indre faktorer.

Social angst har længe været knyttet til negativ forklaringsstil. Samtidig ser det ud til, at jo mere permanent en angsttilstand man er i, jo større problem bliver det.

I mange angstlidelser er usikkerhed et væsentligt element. Derfor taler man om “intolerance overfor usikkerhed”. Dette omfatter kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på usikkerhed i hverdagssituationer.

Man kan sammenligne det med pollenallergi; hvis en allergiker bliver udsat for pollen, vil han få en kraftig reaktion. Det samme kan ske, hvis man har vanskeligt ved at tolerere usikkerhed. Usikkerheden kan skabe stress og angst.

For at imødekomme usikkerheden kan vi reagere på forskellige måder:

• Vi søger forsikringer hos andre: Vi skal have familiens eller vennernes forsikringer om, at det vi gør, er godt nok.
• Vi laver lister: Vi forsøger at håndtere fremtidig usikkerhed med alenlange lister.
• Vi dobbeltjekker: Vi ringer til vores kære flere gange for at sikre, at de er okay.
• Vi undlader at uddelegere opgaver: Hvis vi selv står med opgaven, er vi sikre på, at den bliver løst.

Rigtig meget af den slags adfærd kræver tid og energi.

En af løsningerne er at blive klar over, at vi ikke kan slippe for usikkerheden. Den vil altid være en del af vores liv, og vi bliver derfor nødt til at håndtere den på mere fornuftige måder, så vi ikke bliver slaver af den.

Kilde: https://www.anxietycanada.com/articles/intolerance-of-uncertainty/

Har du nogensinde bemærket, hvordan din evne til at forstå, hvad andre tænker eller føler, kan ændre sig, når du føler dig nervøs eller angst? Det viser sig, at der er en stærk forbindelse mellem angst og vores evne til at mentalisere – det vil sige at tilskrive tanker, følelser og intentioner til andre. I denne blogpost vil vi dykke ned i, hvordan angst påvirker mentalisering, og hvorfor dette forhold er så vigtigt at forstå.

Hvad er mentalisering?

Mentalisering, også kaldet teori om sindet, er vores evne til at forstå og forudsige andres mentale tilstande. Det hjælper os med at navigere i sociale interaktioner og forstå, hvad andre kunne tænke eller føle. Det er en kompleks færdighed, der kan vurderes på mange måder – fra selvrapporterede evner til præstation på opgaver, hvor forståelse af en andens mentale tilstand er essentiel.

Hvordan påvirker angst mentalisering?

Forskning viser, at angst kan forringe vores evne til at mentalisere effektivt. Personer med angstlidelser har ofte sværere ved at forstå, hvad andre tænker og føler, sammenlignet med dem uden angst. Dette gælder især for personer med social angstlidelse (SAD), hvor angst kan føre til en forkert vurdering af, hvordan andre ser på en selv. I stedet for at være præcise, kan disse personer blive overdrevent fokuserede på, hvordan de selv bliver opfattet, hvilket skaber en skævvridning i deres sociale forståelse.

Situationsbestemt angst og egocentrisme

Når vi oplever angst, kan vores fokus blive snævert og centreret omkring vores egen perspektiv. Dette betyder, at vi kan have sværere ved at se verden fra andres synspunkt. For eksempel, hvis du skal lave en opgave, hvor du skal forstå en andens perspektiv, kan din egen angst forstyrre din evne til at gøre dette korrekt. Dette fænomen kaldes egocentrisme, og det kan gøre dig mindre effektiv i at forstå andres mentale tilstande, når du føler dig angst.

Autistiske personer har ofte vanskeligheder med mentalisering og er i højere risiko for at opleve angst. Dette skyldes delvist, at de kan have udfordringer med at forstå andres følelser og intentioner, hvilket skaber en konstant følelse af usikkerhed i sociale situationer. Denne usikkerhed kan igen forværre angstniveauerne. For autistiske personer er det derfor særligt vigtigt at forstå, hvordan mentalisering og angst påvirker hinanden, så man kan finde måder at støtte dem på, der tager højde for begge aspekter.

Forståelsen af, hvordan angst påvirker mentalisering, har vigtige implikationer for både behandling og støtte. For eksempel kan strategier, der hjælper med at reducere angst og usikkerhed, også forbedre mentaliseringsevnerne. Dette kan være særligt nyttigt i terapiformer og interventioner for personer med angstlidelser og autisme.

Hvad kan vi gøre?

Fokus på usikkerhed

Da angst nogle gange stammer fra usikkerhed, kan det hjælpe at fokusere på at reducere usikkerhed i sociale situationer. Det kan være ved at give klare oplysninger, tilbyde støtte eller udvikle strategier til at håndtere sociale interaktioner mere effektivt.

Træning i mentalisering

Træning, der fokuserer på at forbedre mentaliseringsevner, kan være gavnligt for både personer med angst og autistiske personer. Dette kan omfatte øvelser, der hjælper folk med at forstå andres perspektiver og følelser bedre.

Støtte og interventioner

Udvikling af interventionsprogrammer, der adresserer både angst og mentalisering, kan være en effektiv måde at støtte personer med disse udfordringer. Dette kræver en holistisk tilgang, der tager højde for den komplekse interaktion mellem angst og mentalisering.

I sidste ende er det klart, at angst og mentalisering er tæt forbundne, og at en bedre forståelse af denne forbindelse kan føre til mere effektive måder at støtte folk på, der kæmper med disse udfordringer. Ved at reducere angst og fremme mentalisering kan vi hjælpe folk med at navigere mere effektivt i deres sociale verden og forbedre deres overordnede livskvalitet.

Kilde: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/09637214231217314

Når vi skal præstere, er det ikke unormalt at opleve lidt angst. For nogle bliver symptomerne så voldsomme, at de enten undgår at påbegynde opgaven eller opgiver at fuldføre den. Symptomerne ligner de klassiske angstsymptomer og kan være kognitive, i form af selvkritik, fysiske, som hjertebanken, følelsesmæssige, i form af frygt, eller adfærdsmæssige, som at man ikke går i gang med opgaven eller opgiver at gennemføre den. Her skal vi se på tre typiske grunde til, at den type angst dukker op.

Frygt for fejl

Vi har en tendens til meget hurtigt at tænke “Hvad nu hvis?”. Når det handler om præstationsangst, kan det være tanker som “Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?”, “Hvad nu hvis jeg træner, men ikke lykkes?” “Hvad nu hvis jeg ikke består, er jeg så en fejl?”

Man kan skelne mellem en passiv eller aktiv frygt for fejl. Med passiv frygt for fejl forsøger man at undgå situationer, der er koblet til at præstere. Det kan gøres direkte eller indirekte. En indirekte måde kan være, at man lige skal gøre hele lejligheden ren, før man sætter sig og læser til eksamen.

Den aktive frygt for fejl fører til forsøg på at styre frygten ved at prøve endnu mere. Så bruger man al tiden på at være totalt godt forberedt og lægger alle andre aktiviteter fra sig, uanset om de er væsentlige eller uvæsentlige.

Urealistiske forventninger

Nogle gange kan urealistiske forventninger føre til præstationsangst. Urealistiske forventninger er forventninger, vi har til os selv, som er højst usandsynlige at opnå. Jeg mødte for en del år siden en blind mand, som havde erkendt, at han aldrig blev buschauffør. I det tilfælde var det måske ret indlysende, men i andre situationer er det mindre tydeligt. De urealistiske forventninger kan komme fra os selv eller fra vores sociale sammenhænge. Urealistiske forventninger kan komme til udtryk på flere forskellige måder: perfektionisme, øjeblikkelig gevinst, man vil have styr på alle ydre faktorer, man skal være glad altid, man skal møde alle “normale” sociale standarder, og man skal have konfliktfrie relationer.

Modsætningen er forventninger, der har rødder i virkeligheden. Inden for dele af ledelsesfilosofien taler man om, at mål skal være SMART. SMART står i denne sammenhæng for Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk, Tidsafgrænset. Bemærk, at realistisk indgår som et af parametrene for at sætte sig gode mål.

Manglende selvtillid

Forskning peger på, at der er sammenhæng mellem angst og selvtillid. Sammenhængen ser ud til at gå begge veje, så angst kan påvirke selvtilliden og omvendt. Derfor er det heller ikke underligt, at manglende selvtillid kan fodre præstationsangsten. Den manglende selvtillid kommer til udtryk i form af tanker som “Jeg kan ikke finde ud af det”, “Jeg er så dårlig til det her”, “Jeg kan slet ikke”. Sammenhængen mellem de to ser ud til at være stærkere hos kvinder end hos mænd.

Forskning  peger på en sammenhæng mellem angstlidelser og nedsat mentaliseringsevne. Dog er det ikke helt klart, om det er angsten, der nedsætter mentaliseringsevnen, eller omvendt. Inden for mentaliseringsteorien taler man om forskellige stadier – eller modi – som man udvikler sig igennem.

I det teleologiske stadie tillægger man formål til ting og begivenheder. Til forskel fra voksne kan børn tilskrive funktioner til alle slags objekter. Det betyder, at man ikke ser på en handling ud fra en persons mentale stadie, men ud fra dens konsekvenser. Fokus er alene på det ydre og objektive.

Lad os antage, at vi ser en person løbe hen mod et tog. Den begivenhed kan vi forklare på forskellig vis. En måde kunne være at forklare hendes løb mod toget ved at hævde, at hun (1) tror, at toget kører, (2) tror, at det vil hjælpe hende at løbe mod toget, og (3) ønsker at nå det.

Hvis man er i et teleologisk mode, vil man forklare det på en noget anden måde. Her vil man forklare hendes løb mod toget ved at hævde, at (1) toget kører (en objektiv kendsgerning), (2) at løbe mod toget vil hjælpe hende med at nå det (en objektiv instrumentel kendsgerning), og (3) hun har målet at nå toget, da det generelt er ønskværdigt at nå sit tog til arbejde (en objektiv evaluerende kendsgerning).

Det betyder, at man forsøger at aflæse intentioner alene ud fra fysiske kendsgerninger.

Som nævnt er det vanskeligt helt at afdække relationen mellem angst og nedsat mentalisering. Et forsøg på at sætte ord på sammenhængen ser sådan ud:

Det giver faktisk god mening i forhold til det teleologiske stadie. Her ser man alene på, hvad der sker, og ikke på hvorfor folk handler, som de gør. Det øger risikoen for en angstfyldt fortolkning af andre mennesker.

Nogle gange føler vi os sikre på, at noget er rigtigt. I nogle tilfælde viser det sig måske, at vi havde ret. Andre gange viser det sig, at vi har taget fejl. Der er i sig selv ikke noget galt i at være sikker. Udfordringen opstår, hvis vi er så stædige, at selv fakta ikke ændrer vores synspunkt. Dette kan være forbundet med en tilstand kaldet psykisk ækvivalens. I denne tilstand har mentale begivenheder samme grad af realitet som den fysiske virkelighed.

Kendetegnene ved denne tilstand er:

• Grandiose forestillinger om sig selv, egne præstationer og talenter
• Følelse af sig selv som forskellig, overlegen, adskilt fra andre
• Idealiserende syn på bestemte personer (f.eks. ægtefælle, kolleger, venner)
• Nedvurdering af andre personer og grupper
• Strenge overbevisninger om andres handlinger, egenskaber eller overbevisninger, ofte med opfattelsen af, at de er entydigt forkerte
• Følelse af sig selv som dårlig, værdiløs, svag, “en fiasko”
• Selvbedømmelser af visse egenskaber, følelser og ønsker
• Følelser af skam, forlegenhed og ydmygelse

Voldsomme følelser kan aktivere og fastholde denne tilstand. I denne tilstand dominerer vores følelser. Denne tilstand forekommer også i flashbacks hos personer med PTSD ^[1]https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/02668734.2023.2272765. For at komme ud af denne tilstand er det grundlæggende at få et ydre perspektiv på virkeligheden, og her kan andre hjælpe.

Tilbage i 1908 fandt man ud af, hvad der senere blev kendt som Yerkes-Dodson-loven. Den beskriver, hvordan stress og angst påvirker ens præstationsevne. Angst kan negativt påvirke præstationen på flere måder:

Mindre fokus
Irritabilitet
Manglende engagement
Øget frygt for fejl
Angst og præstation er ikke altid modsætninger. Forskning viser en kompleks sammenhæng mellem angst og præstationsniveau:

Lignende pointer fremhæves i teorien om flow, som beskriver forholdet mellem opgaver (udfordringer) og evner (ressourcer). For at undgå angst og kedsomhed, bør man sigte efter at udvikle sine færdigheder, så man bedre kan håndtere større opgaver:

Når man undgår de yderste punkter af angst og kedsomhed, kan man komme ind i en positiv udviklingscirkel, hvor ens evner vokser, og man er i stand til at tage større udfordringer.

For yderligere læsning:

Video om angst og præstation
Artikel om angst og arbejdspræstation

Tilknytningsteorien beskriver, hvordan mennesker har indbyggede systemer, der får os til at søge kontakt med andre mennesker. Dette tilknytningssystem udvikles i barndommen og følger os gennem livet. To reaktioner, som børn kan have på utilstrækkelig opførsel fra forældrene, er hyperaktivering og deaktivering.

Hyperaktivering holder tilknytningssystemet konstant aktivt og på vagt over for trusler og adskillelse. Deaktivering indebærer hæmning af tendenser og handlinger for at søge nærhed, undertrykkelse eller nedvurdering af trusler, som kunne aktivere tilknytningssystemet, samt beslutning om at håndtere stress alene.

Hyperaktivering

Hyperaktiverende strategier kan komme til udtryk seksuelt som anstrengende, mentalt opslugende, til tider påtrængende og endda tvangspræget forsøg på at overtale en partner til at have sex. Det kan føre til overfølsomhed over for en partners signaler om seksuel opstemthed, tiltrækning og afvisning. Denne kroniske aktivering af det seksuelle system medfører øget angst og bekymring om ens seksuelle tiltrækningskraft, evne til at tilfredsstille en partner og en partners manglende respons på seksuelle tilnærmelser.

Deaktivering

Deaktivering karakteriseres ved hæmning af seksuel lyst og en undgående holdning til sex, eller en overfladisk eller kynisk tilgang til sex, der adskiller det fra andre overvejelser som venlighed og intimitet.

Seksuelle deaktiveringstrategier kan inkludere afvisning af seksuelle behov, distancering fra eller nedvurdering af en partner, når vedkommende viser interesse for sex, undertrykkelse af sexrelaterede tanker og fantasier samt hæmning af seksuel opstemthed og orgasmeoplevelser. Disse strategier kan paradoksalt nok fremme seksuel promiskuitet drevet af narcissisme eller ønsket om at hæve ens selvopfattelse eller status blandt jævnaldrende.

Tilknytningstyper og sex

Der er naturligvis forsøgt at se på sammenhængen mellem tilknytningsmønstre og sex. Det, man har fundet, er:

• Usikker-undgående tilknytning: Bruger sex til at få godkendelse, falder let for folk og har generelt mistillid til deres partner.
• Undvigende tilknytning: Mindre tilbøjelig til at forelske sig og mere tilbøjelig til at have tilfældig sex.
• Desorganiseret tilknytning: Føler sig uværdig til kærlighed, forfølger tilfældig sex og er mere tilbøjelig til at have sexafhængighed. De har svært ved at stole på deres partnere og forfølger derfor ofte følelsesløs, tilfældig sex. Omvendt er søgningen efter følelsesløs sex forbundet med en større sandsynlighed for sexafhængighed.
• Sikker tilknytning: Søger langvarige forhold og er mindre tilbøjelig til at deltage i tilfældig sex.

Kilde: https://adultattachment.faculty.ucdavis.edu/wp-content/uploads/sites/66/2015/09/Mikulincer_2007_Psychodynamics-of-Attachment-and-Sexuality.pdf

Kilder https://www.attachmentproject.com/blog/casual-sex-and-attachment-styles/

I både metakognitiv og ACT-terapi kan man støde på metaforen om den uindbudte gæst. Ideen er, at man sammenligner sine tanker med uindbudte gæster. Forestil dig følgende: Du holder en fest, og der dukker en person op, som du egentlig ikke rigtig ønsker skal være der. Nu kan du gøre en af to ting: Du kan bruge energi på at smide ham ud, eller du kan acceptere, at han er der.

www.thrivefamily.co giver en række tips til, hvordan man ud fra ACT forholder sig til uindbudte gæster/tanker. De eksempler nedenfor, som er markeret med *, kan man finde både i ACT og metakognitiv terapi.

Anerkend Uden Engagement: Anerkend påtrængende tanker, når de opstår, men undlad at engagere dig i dem. Forestil dig dem som skyer på himlen, mærkbare men forbigående. *

Praktiser Mindfulness: Mindfulness fremmer bevidsthed om nuet uden at dømme. Teknikker som fokuseret vejrtrækning eller sanselig observation kan hjælpe med at holde dig jordet og aflede opmærksomheden fra påtrængende tanker. *

Brug Metaforen: Visualiser dit sind som et hus og påtrængende tanker som gæster til en fest. Forestil dig, at du lader disse gæster komme ind, blive og forlade uden modstand, hvilket understreger accept frem for konfrontation.

Mærk Tankerne: Nogle gange kan det at mærke, hvad du oplever som “bare en tanke”, mindske dens opfattede betydning, hvilket gør det lettere at lade den passere.

Skift Dit Fokus: Deltag i aktiviteter, der kræver koncentration eller bringer glæde. Dette handler ikke om at undslippe dine tanker, men om at omdirigere din opmærksomhed til det, der betyder mest for dig.

Acceptøvelser: Deltag i øvelser designet til at fremme accept, såsom at skrive påtrængende tanker ned og svare med acceptudsagn som “Jeg accepterer, at denne tanke er en del af min oplevelse lige nu.”

Søg Støtte: Nogle gange kan vejledning fra en terapeut trænet i ACT være uvurderlig i processen med at acceptere påtrængende tanker.

Årsagerne til angst hos børn kan variere og kan være relateret til genetiske, miljømæssige eller sociale faktorer. Børn, der har en familiehistorie med angstlidelser, er mere tilbøjelige til selv at udvikle angst. Miljømæssige faktorer som stress derhjemme eller i skolen, traumatiske begivenheder eller eksponering for vold kan også bidrage til angst hos børn. Derudover kan børn, der har svært ved at regulere deres følelser eller har en tendens til at bekymre sig, være mere modtagelige for at udvikle angst. Visse medicinske tilstande eller medicin kan også forårsage angst hos børn. Det er vigtigt at bemærke, at angst kan opstå uden en åbenlys årsag eller udløser. Nogle angsttegn kan være at barnet

• har svært ved at koncentrere sig
• ikke sover, eller vågner om natten med dårlige drømme
• spiser mere eller mindre end normalt
• bliver hurtigt vred eller irritabel og mister kontrollen under vredesudbrud
• bekymrer sig konstant eller har negative tanker
• føler sig anspændt og urolig, eller bruger toilettet ofte
• græder hele tiden
• er klæbende, især hos små børn
• klager over mavepine og føler sig utilpas

Tilknytningsteorien tager udgangspunkt i relationen mellem børn og forældre i familien, og hvordan denne relation er med til at forme vores personlighed. Siden har man prøvet at se teorien i en større sammenhæng, herunder dens betydning på arbejdspladsen. Noget af det, man har fundet ud af, er:

• At personer med sikker tilknytning generelt klarer sig bedre som ledere.
• At personer med sikker tilknytning ofte er mindre bange for afvisning og fejl.
• At personer med sikker tilknytning ofte har et positivt billede af kollegaer og ledere.

Personer med en utryg afvisende tilknytning:

• Er ofte meget opmærksomme på deres fejl.
• Forsøger altid at forbedre deres indsats.
• Er gode til at opfange og reagere på risici.
• Præsterer ofte godt.

Personer med en ambivalent tilknytning:

• Søger bekræftelse.
• Har stort behov for personlig nærhed.
• Investerer i sociale relationer på arbejdspladsen.
• Er hypersensitive overfor feedback.
• Er mindre gode til at arbejde selvstændigt.

Kilde: https://www.attachmentproject.com/blog/attachment-in-the-workplace/

Projektioner er et interessant fænomen. Helt basalt handler det om ubevidst at tillægge en anden person sine egne tanker og følelser. Alternativet er, at vi står ved vores egne følelser og holdninger. APA siger følgende om fænomenet:

“Psykologisk projektion kan skyldes følelser af frygt og angst, mangel på selvindsigt, sociale og kulturelle påvirkninger, tidligere oplevelser og behovet for følelsesmæssig regulering, som er evnen til at håndtere og modulere sine følelser ved at være opmærksom på og forstå sine følelser og effektivt håndtere dem på en sund og adaptiv måde.”

Det kan både ske i positiv og negativ retning. Den positive udgave kender vi som forelskelse; forelskelsen er en projektion af alle den forelskedes egne (ubevidste) positive følelser over på den elskede.

At “trække projektioner hjem” indebærer at erkende og tage ansvar for de følelser, tanker eller motiver, som man har projiceret ud på andre. Det betyder, at man stopper med at tilskrive sine egne indre oplevelser til andre mennesker og i stedet ser dem som en del af sig selv. Dette er ofte en del af en terapeutisk proces, hvor en person arbejder på at blive mere bevidst om sine egne følelser og adfærdsmønstre og dermed opnå en større grad af selvindsigt og følelsesmæssig modenhed.

Forsvarsmekanismer er noget, vi alle bruger. Det er i sig selv ganske uproblematisk. De forskellige forsvarsmekanismer hænger sammen med alder og modenhed. Nedenstående figur viser, hvordan tre forskellige forsvarsmekanismer udvikler sig, hvis personen følger en normal psykisk udvikling .Udfordringen opstår, hvis man “fryser” i udviklingen og domineres af en forsvarsmekanisme,der hører til et tidligere udviklingstrin.

Der er udviklet flere tests til at afdække, hvilke forsvarsmekanismer man bruger. En af dem finder man her: IDRlabs Defense Style Test. Efter et langt spørgeskema får man en grafik over ens fordeling af forsvarsmekanismer.

Som med alle andre online gratis tests, skal de tages med et stort forbehold – men de kan måske give et fingerpeg om, hvor ens udfordringer ligger.

Under et panikanfald kan man have forskellige symptomer. De typiske er

• Et dunkende eller hurtigt hjerteslag
• Følelse af svimmelhed eller svaghed
• Føle sig meget varm eller meget kold
• Sveden, rysten eller skælven
• Kvalme (følelse af at være utilpas)
• Smerter i brystet eller maven
• Svært ved at trække vejret eller følelsen af at blive kvalt
• Følelsen af, at ens ben ryster eller bliver som gelé
• Føle sig frakoblet fra sindet, kroppen eller omgivelserne, hvilket er typer af dissociation.

Under et panikanfald kan man også føle sig meget bange for:

• At miste kontrollen
• At besvime
• At få hjerteanfald
• At dø.

Kilde: https://www.mind.org.uk/information-support/types-of-mental-health-problems/anxiety-and-panic-attacks/panic-attacks/

Hvor meget plads bør vores følelser indtage? Det er svært at svare på uden først at overveje forholdet mellem tanker og følelser. Jeg ser en udfordring i dagens samfund, hvor der synes at være et overdrevent fokus på følelser i de seneste år.

Det virker næsten som om, at sætningen “Jeg føler, at…” i sig selv udgør et argument. Men er vi ikke nået til et punkt, hvor følelser har fået for meget opmærksomhed? Hvad nu hvis følelserne bare er der?

Det kan godt være, at jeg føler, at jeg burde have fået en bedre karakter, eller at jeg var god nok til det job, jeg blev fyret fra. Men hvad nu hvis min præstation kun fortjente en syver? Eller hvis jeg ikke havde styr på stoffet godt nok? Hvad gavner det mig så, at jeg føler, at…?

Måske skulle vi overveje at gennemgå den plads, vi giver vores følelser?

Sex og tilknytning hænger faktisk sammen. Noget peger på, at sikker tilknytning hænger sammen med:

• Et tilfredsstillende sexliv
• At søge efter langtidsforhold
• At have færre one-night stands i ungdomsårene

Omvendt synes utryg tilknytning og et mindre tilfredsstillende sexliv også at være knyttet sammen. Hvis ens tilknytningsstil er præget af angst, vil man ofte have bekymringer om, hvordan den anden opfatter en. Man vil også ofte føle sig misforstået af sin partner. Adfærden vil have tendens til at blive klæbende, hvilket kan medføre:

• Tendens til at sex og følelser løsrives fra hinanden
• Større tendens til seksuel afhængighed
• Mindre grad af intimitet og involvering i romantiske forhold

Kilde: https://www.attachmentproject.com/blog/casual-sex-and-attachment-styles/

“Mærk efter” er et udtryk, som er blevet brugt i mange terapeutiske retninger, herunder den positive psykologi.

Tilbage i 2014 kom Svend Brinkmann med budskabet om, at vi skal mærke mindre efter. Hans opgør trækker tråde tilbage til de gamle græske stoiske filosoffer. Dermed udfordrer han en lang terapeutisk tradition, hvor “mærk efter” har været en central del af filosofien. Samtidig tager han et opgør med den store individualisme, som følger med “mærk efter”.

Brinkmann er ikke alene med denne tanke. Den metakognitive tradition peger på, at det, vi mener, når vi “mærker efter”, er, at vi tænker over, hvad vi mærker.

Endelig er der også forskning, der tyder på, at en af grundene til, at unge har fået det dårligere, er, at de skal mærke efter hele tiden.

10

Har du prøvet at stå på Hovedbanegården i København? Hvis det er første gang, skal man være opmærksom. Der går flere tog fra samme perron, så man kan nemt komme med det forkerte tog. Det vigtige her er ikke at fokusere på alle de tog, man ikke skal med. De kommer til perronen og forsvinder helt automatisk igen.

Dette billede på vores tankeprocesser stammer fra metakognitiv terapi. Man kan sammenligne vores tanker med togene, der kommer og går. Tankerne dukker op og forsvinder igen. Denne pointe er grundlæggende i metakognitiv behandling.

Når man opdager, at tankerne kommer og går, kan man øve sig i at lade dem være. Hvis man flytter fokus fra dem, forsvinder de lidt efter lidt.

Socialangst har forskellige udtryk hos forskellige mennesker og kan grupperes på forskellige måder. Fordelene ved gruppering er, at man kan begynde at overveje præcis, hvad der sker, når den sociale angst opstår.

Hvor mange situationer?

En måde at gruppere det på er at se på, hvor mange situationer angsten dukker op i.

• Har man en generaliseret social angst, oplever man frygt i stort set alle sociale situationer.
• I en ikke-generaliseret form er der frygt i nogle situationer, men også områder, hvor man fungerer normalt socialt.
• I en specifik form er det kun nogle meget specifikke situationer, der fremkalder angsten.

Hvilke typer situationer?

Den anden mulighed er at se på, hvilke typer af situationer angsten opstår i.

• Er det når man skal præstere foran andre? Mange oplever angstreaktioner her. Det interessante er, at man ikke reagerer, når man bliver observeret af andre, hvis bare man ikke skal præstere.
• Er det når man interagerer med andre? Det kan være samtaler eller måltider, hvor man deltager sammen med andre.
• Er det når man bliver observeret af andre?

Kilde: https://www.conquersocialanxiety.com/types/#Classifying_Social_Anxiety_Into_Categories

“Alle de ting, der sker i vores liv, er bundet op på det ubevidste. Dette skyldes, mere end noget andet, at det er støbeformen af vores gentagelser.” Dette citat af Gabriel Rolón beskriver naturen af vores gentagelsestrang. Ifølge Freud hænger gentagelser sammen med ubearbejdede traumer i vores liv.

For nogle kan det komme til udtryk i hyperseksualitet. Dette mønster ser man hos nogle af dem, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn. Som voksne kan de godt have mange, skiftende partnere inden for kort tid. En del kvinder fortæller, at de lader mændene gå langt ud over deres grænser. Undersøgelser viser, at to ud af tre, der bliver udsat for seksuelle overgreb i barndommen, også udsættes for overgreb senere i livet.

Nogle kalder denne gentagelsestrang for “geniscenesættelse”, hvor der kan ske en form for “genopførelse” af traumet. Personen bliver låst og gentager elementer af det oprindelige traume. Man kan pege på flere grunde til, at man laver denne form for genopførelse. Nogle af dem er:

1. Traumer fører til manglende evne til at håndtere stress: Stresslignende tilstande fører ofte til uhensigtsmæssig adfærd. Geniscenesættelse handler om manglende følelsesregulering.
2. Gentagelse som mestring: Helt fra små bruger vi gentagelse som princip til at navigere i verden. Når vi gentager et traume, kan det handle om at overbevise os selv om, at vi er i stand til at mestre det.
3. Dårlige traumevaner: Gode vaner er en naturlig ting. De hindrer stress i bestemte situationer. Når man oplever noget, der minder om traumet, kan man af vane gå tilbage til det, man kender.
4. Relationsfornemmelse: Hvis man har været udsat for, at omsorgspersonen ikke formår at spejle barnet, kan gentagelse være et forsøg på at få de behov og ønsker opfyldt, som man ikke fik opfyldt fra omsorgspersonen.

Sundhedsstyrelsen har udgivet nationale retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge. Behandlingen har tre mulige ben:

1. Psykoedukation
2. Kognitiv adfærdsterapi
3. Medikamental behandling

Samtidig peger man på, at alle familier med angstramte børn har brug for psykoedukation om angst. Den vejledning, som Sundhedsstyrelsen giver, er, at psykoedukationen skal tage udgangspunkt i kognitiv teori. Noget forskning peger også på, at bøger – både til børn og voksne – om emnet kan have en støttende effekt.

Kilde: Sundhed.dk

Tallene viser, at antallet af unge med angst stiger i Danmark. Dette er ikke kun et dansk fænomen; flere vestlige lande oplever lignende stigninger. Men hvorfor sker det? Hvad er årsagerne bag denne udvikling? En lille del af forklaringen kan være, at der er blevet større opmærksomhed omkring symptomerne. Dette betyder, at nogle børn, som tidligere havde symptomer, ikke blev diagnosticeret. Nutidens øgede fokus på psykisk velvære betyder, at flere nu bliver opdaget.

Der er flere, der peger på, at forskellige udviklinger i samfundet ligger til grund for den stigning, vi ser. Nogle af dem er:

• Større forventningspres
• En verden, der føles utryg
• Sociale medier, som handler om selv-billede; Hvem liker mig, hvem ser mig, hvem klikker på mit billede?^[1]https://www.helpguide.org/articles/mental-health/social-media-and-mental-health.htm Man poster i håb om at få positiv feedback. Et studie fra 2018 peger på sammenhæng mellem SoMe og manglende søvn ^[2]https://www.mcleanhospital.org/essential/it-or-not-social-medias-affecting-your-mental-health Vi ved, at manglende søvn og angst hænger sammen. Personer, der ellers er fysisk og psykisk sunde og raske, kan opleve angstsymptomer, hvis de kommer til at mangle søvn.

Hvad kan man gøre som forældre?

• Være opmærksomme på angsttegn hos børn
• Tale med børn om potentielle ting, der kan stresse dem
• Tale med unge om, hvordan de bruger sociale medier