I den kognitive forståelse af vores psyke arbejder man men den kognitive trekant, hvor hovedordene er tanker, følelser og handlinger.  Hvis vi ser lidt nærmerer på vores tanker, kan vi se, at der er flere lag i dem. Vi kan inddele de negative tanker i flere kategorier: Negative automatiske tanker (NAT), negative regler, dysfunktionelle antagelser og kærneantagelser1)Det følgende er kraftigt inspireret af https://www.thinkcbt.com/cognitive-therapy-blog/137-negative-thinking-cbt . De fire lag kan vi udfolde på følgende måde

Negative automatiske tanker

Automatiske tanker er ofte på kanten af vores bevidsthed. På engelsk kaldes de nogle gange for ANT (Automatic negative thought). Selve ordet betyder myre på engelsk, og illusterer meget fint noget af problematikken. Tankerne ligger og kværner rundt og er med til at forme vores oplevelse af verden. Disse tanker kan analyseres og sættes i skema, som en hjælp til at arbejde med angsten.

Dysfunktionelle antagelser

De dysfunktionlle basale antagelser er leveregler, som ligger bag ved vores tankemønstre. De viser noget om, hvad personen mener, han skal gøre for at opretteholde accept, venlighed eller kærlighed fra andre. 2)https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2003-3/negative-tanker-kan-vendes

Kærneoverbevisninger – Skemata

“Skemata” oversætter det engelske “schemes”, der betegner et netværk af abstrakte mentale strukturer, som vi bruger til at organisere og guide kognitive processer og adfærd.

Begrebet blev introduceret tilbage i 1932 af briten Frederic Bartlett. Siden er det blevet brugt af blandt andre Jaen Piaget. Piaget definerer skemata som “en sammenhængende, gentagen handlingsskevens, der besidder handlinger, der er relateret til og styret af en kerneoverbevisning”. Lidt mere simpelt forstår Piaget det som grundlæggende byggeblokke for intelligent adfærd. I 2004 foreslog Wadswordt, at skemata kan forstås som kartotekskort i hjernen, der fortæller, hvordan et individ skal reagere over for stimuli eller information.  Disse  små videoer forklarer, hvad skemata er.

Det uddybes også af Chis Dula fra East Tennessee State University på denne video:

Den menneskelige erkendelse er i høj grad bygget på skemata, som Dula omtaler som “kategorisk tænkning”. Skemata sætter os i stand til hurtigt at opfatte ting og bedømme dem. Dula definerer dem som “forud-eksistende metale begreber, der hjælper med at organisere og fortolke data”. 3)
Se http://www.youtube.com/watch?v=JsnbGDiGAu8&t=0m51s
. Vi tænker normalt ikke over skemata – de opererer bare. De udtrykker en implicit hukommelse. De kan defineres som mønstre af viden, der sorterer specifikke eksempler ind i mere generelle kategorier.

Gevinsten ved skemata

Der er flere gode ting ved, at vores erfaring bliver tolket og struktureret gennem skemata 4) se https://www.verywellmind.com/what-is-a-schema-2795873 .

  • Skemata påvirker, hvad vi retter vores opmærksomhed mod. Vi har tendens til at rette opmæksomheden mod det, der passer med vores skemaer.
  • Skemata påvirker hastigheden, hvormed vi lærer. Vi lærer hurtigst information, som passer med de skemaer, vi har i forvejen.
  • Skemata simplificerer verden. Fordelen ved det er, at det gør os bedre i stand til at lære noget om verden omkring os.
  • Skemata får os til at tænke hurtigere, På grund af de skemata, vi har, kan vi hurtigt og automatisk assimilere ny information til eksisterende skemata.

Ulempen ved skemata

Medaljen har desværre en bagside. For skemata kan udvikle sig dysfunktionelt. Det forklares blandt andet her: http://www.schematherapy.com/id73.htm. Det kaldes for “early maladaptive schemas”. Når skemata udvikler sig dysfunktionelt, ødelægge de vores måde at opfatte verden på.

 

Skemata og angst

Der er flere studier, der viser sammenhæng mellem EMS (Early maldaptive schemas) og angst. Et studie fra Thailand (https://files.eric.ed.gov/fulltext/EJ1070742.pdf) viser, at en stor gruppe af det, man kalder for Early maladaptive schemata, forudsagde angstsymtomer.

 

 

Noter   [ + ]