Hvordan har vi det med usikkerhed? En del forskning tyder på, at angst og intolerance over for usikkerhed hænger sammen, de to går så at sige hånd i hånd. “Intolerance for usikkerhed” kan forklares som “en kognitiv bias, som påvirker, hvordan en person opfatter, fortolker og responderer på usikre situationer”1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20439149.

Usikkerhed og adfærd

Mennesker med en lav toleranceterskel overfor usikkerhed udviser forskellig adfærd som et forsøg på at håndtere den2) https://www.anxietybc.com/adults/how-tolerate-uncertainty. Eksempler på en sådan adfærd er:

  • at man søger bekræftelse fra andre: Det kan være familie eller venner, man spørger for at få en mening om, hvad man laver
  • at man laver lister: Man laver mange og lange to-do lister for at eleminere det man er usikker overfor
  • at man dobbeltchekker: Man sikrer to gange, om man har lukket døre og vinduer, slukket strygejernet, komfuret osv.
  • at man afviser at uddelegere: Enten i hjemmet eller på arbejdet vil man helst selv tage sig af arbejdet, fordi man ikke ved, hvordan andre vil gøre det.
  • at man søger distraktion: En del personer med intolerance overfor usikkerhed holder sig beskæftiget hele dagen, så de slipper for at se deres usikkerhed i øjnene.

Angst og usikkerhed

Angst kan beskrives som et produkt af usikkerhed og vores magtesløshed. I mødet med virkeligheden opstår der en manglede overbevisning om, hvorvidt man magter at håndtere det, man er usikker over for.

Forskningen viser at negative begivenheder, der ikke er forudsigelige, har større negativ indvirkning på folk end begivenheder, der er negative og forudsigelige.

Forhøjet trusselsforventning leder til undgåelses af situationer, hvor man er usikker på truslens karakter.

I en artikel fra 2013 defineres angst som “et fremtids-orienteret følelsesmæssigt stadie, som opleves af alle mennesker i forskelligt omfang.” 3) Gupe & Nitschke . Dette uddyber de med, at det er en “foregrebet affektiv, kognitiv og adfærdsmæssig forandring som svar på usikkerhed om en mulig fremtidig trussel”.

Usikkerhed, uforudsigelighed og ukontrollerbart

Angsten fodres af flere forskellige forhold. Usikkerhed over for, hvordan man skal gribe ting an, eller hvorfor man skal fortolke en given situation. Det involverer også det indre psykiske liv. Konsekvensen er, at det er vanskeligt at forholde sig til fremtidige begivenheder.

Uforudsigeligheden handler om, hvorvidt man kan forudse, om et givet problem opstår. Personer med angst har en større tendens til at tro, at negative begivenheder sker, og har derfor oftere pessimistiske forventninger. Dertil kommer, at den betydning, personer med angst tillægger en given begivenhed, ofte er mere alvorlig end den, folk uden angst tillægger den; Omkostninger ved det, der sker, er højere. Dertil kommer, at negative begivenheder, der ikke kan forudsiges præcist, har større negativ indvirkning på angst en dem, der er fuldt forudsigelige.

Endelig er det ukontrollerbare angstprovokerende. At noget er ukontrollerbart, betyder, at ens egne handlinger ikke kan ændre på, om noget sker eller ej. For folk med angst kan det virke mere skræmmende end for folk uden angst.

Du kan se mere om usikkerhed her

Følelsestypologi og usikkerhed

Der findes forskellige former for typologier over følelser. En af dem er emotiontypology.com. Der kan man også finde følelsen “Usikkerhed” (insecurity). Her peger de på at den har det tilfælles med angst at de begge er reaktioner på abstrakte trusler.  Emotiontypology.com er en spændende side, hvor de enkelte følelser forklares, både ved korte beskrivelser i ord, en lille tegneserie, og forskellige små filmklip.  Du kan finde beskrivelsen af usikkerhed hér, og beskrivelsen af angst hér.