- Metakognitiv terapi eller eksponeringsterapi for OCD?
- Test
- The role of parental anxiety sensitivity in parent reports of child anxiety in treatment seeking families
- Mentalisering og angst
- OCD og tilknytningsteori
- Er tilknytning en essentiel faktor for at forstå OCD?
- Er der sammenhæng mellem tilknytning og sværhedsgraden af OCD?
- Påvirker tilknytning udbyttet af behandlingen?
- Studiets begrænsninger
- Agorafobi og ambivalent tilknytning
- Unge, PTSD og Metakognitiv terapi
- Mødres mentalisering og børns emotionsregulering
- Preliminary evidence for an emotion dysregulation model of generalized anxiety disorder.
- Traume, børns velbefindende og adfærd som voksen
- Taumer, angst og depression
- Tidlige traumer og angst
- Traumer som barn og angst som voksen
- Kognitiv behandling af panikangst
- Kognitiv eller metakognitiv terapi mod angst?
- Kognitiv terapi hos børn med angst
- Mentalisering og angstlidelser
- Mentalisering og regulering af følelser
- The Effect of Patient’s Choice of Cognitive Behavioural or Psychodynamic Therapy on Outcomes for Panic Disorder: A Doubly Randomised Controlled Preference Trial.
- OCD og metakognitive antagelser
- OCD og hjernekemi
- Narrativ terapi og PTSD
- Evidence for the Effectiveness of Jungian Psychotherapy: A Review of Empirical Studies
- Narrativ Terapi og kroniske smerter
- Efficacy of sertraline in a 12-week trial for generalized anxiety disorder
- Amygdala og frygt
- Effects of Group Cognitive Behavioral Therapy on Social Anxiety Disorders
- Søvn og angst 2
- Sleep and anxiety disorder
- Tilknytning, følelsesregulering og angst
- Social anxiety disorder and emotion regulation problems in adolescents
- Putting Feelings Into Words
- EMS og social angst hos teenagere
- Social angst og brug af alkohol
- Cognitive behavioral therapy, sertraline, or a combination in childhood anxiety.
- Sertalins påvirkning af livskvaliteten hos børn og unge med angst
- The Longitudinal Effect of Emotion Regulation Strategies on Anxiety Levels in Children and Adolescents
- Følelsers varighed
- Følelser og alkohol
- Angst, beslutning og PFC
- Trusler i barndommen: Vold og angst
- Unge, usikkerhed og angst
- Angst og søvn
- Serotonin Synthesis and Reuptake in Social Anxiety Disorder: A Positron Emission Tomography Study
- Søvn og angst
- Adfærd som information
- Angst og uforudsigelighed
- Reflektion hos forældre
- Family Conflict and Childhood Aggression: The Role of Child Anxiety
- Regulering af følelser og depression
- Social angst og netafhænighed blandt efterladte børn i Kina
- Spiseforstyrrelse og social angst
- Betydningen af forældres evne til selvreflektion over for børn
- Emotion regulation and anxiety disorders
- Angst og motion
- Symptomer på social angst hos børn af mødre med social angst
- Generaliseret angst og søvnproblemer
- Tilknytning, angst og fejlreguerling
- Tilknytning og forældreevne hos voksne med angstlidelser
- En undersøgelse af effekkten af kognitiv adfærdsterapi hos voksne med angstlidelser
- Langtidseffekt af kognitiv adfærdsterapi hos unge
- Angst, depression og forringet livskvalitet
- Metakognitiv terapi overfor klassisk kognitiv terapi
- Tilknytning og angst
- Mor-barn-relation som en risikofaktor for udvikling af angst
- Mother-child attachment patterns and different types of anxiety symptoms: is there specificity of relations?
- Angst, arv og miljø
- Negative metacognitive beliefs moderate the influence of perceived stress and anxiety in long-term anxiety
- Tilknytning og forsvarsmekanismer
- Automatic Thoughts and Cognitive Restructuring in Cognitive Behavioral Group Therapy for Social Anxiety Disorder
- Sertralin og kombinationsbehandling
- Placebokontrolleret forsøg med Sertralin i behandling af børn med generaliseret angst
Der forskes meget i angst og temaer realteret til angst. Her kan du få indblik i noget af forskningen.
Metakognitiv terapi eller eksponeringsterapi for OCD?
Studiet sammenlignede effekten af eksponeringsterapi og metakognitiv terapi i behandlingen af OCD. Studiet kommer på bagkant af en række andre studier, der viser at metakognitiv terapi har effekt i behandligen af OCD. Der indgik 24 tysktalende personer, diagnostiseret med OCD.
The role of parental anxiety sensitivity in parent reports of child anxiety in treatment seeking families
Mentalisering og angst
Dette studie inkluderede 460 studerende fra socialfaglige uddannelser. 71% af dem havde en usikker tilknytning og rapporterede et højt niveau af stress, depression og angst. Resultaterne indikerer desuden, at de sikkert tilknyttede studerende havde bedre mentaliseringskompetencer, hvilket forklarede sammenhængen mellem sikker tilknytning og lavere niveauer af stress, depression og angst.
OCD og tilknytningsteori
Dette er et forskningsoverblik, hvor over 80 forskningsartikler om OCD og tilknytningsteori fra perioden 1990 til 2020 blev gennemgået. Formålet var at undersøge en mulig sammenhæng mellem OCD og tilknytningsteori. Studiet tog udgangspunkt i tre spørgsmål:
- Er tilknytning en essentiel faktor for at forstå OCD?
- Er der sammenhæng mellem tilknytning og sværhedsgraden af OCD?
- Påvirker tilknytning udbyttet af behandlingen?
Er tilknytning en essentiel faktor for at forstå OCD?
Flere studier peger på en sammenhæng mellem usikker tilknytning og OCD i barndommen. Usikker tilknytning udgør en risiko for at udvikle OCD, og forskellige studier fremhæver sammenhænge mellem opvækst og OCD-udvikling.
- Studerende med OCD har beskrevet deres forældre som overbeskyttende, mere afvisende og mindre følelsesmæssigt varme.
- Et studie viste, at overdreven forældrebeskyttelse var mere almindelig hos børn med OCD end i kontrolfamilier. Dette underminerer børns mulighed for selvstændigt at håndtere følelsesladede begivenheder.
- Tilknytningsangst i barndommen udgør en medvirkende faktor til udvikling af OCD.
- Et studie fra 2007 pegede på, at angst kan udløse mentale belastninger som katastrofetænkning, overdrivelse af negative konsekvenser, ruminering og hyperaktivering af tilknytningssystemet. Dette fører til ukontrollabel angst, intensive indtrængende tanker og lavt selvværd, som alt sammen forværrer tvangshandlingerne.
Studierne viser generelt, at usikker tilknytning kan føre til dannelsen af dysfunktionelle antagelser om verden og selvet, hvilket påvirker de dynamikker, der er knyttet til OCD.
Er der sammenhæng mellem tilknytning og sværhedsgraden af OCD?
- Et studie forsøgte at vise en sammenhæng mellem tilknytning og undgåelse, men fandt ikke signifikante resultater.
- Et studie med 90 OCD-klienter indikerede, at undgående tilknytning kunne være en væsentlig forløber for seksuelle obsessioner.
- Et studie fra 2011 fandt sammenhæng mellem barndomstraumer, tilknytning, nedsat evne til følelsesmæssig forståelse og OCD.
- I 2016 viste et studie en sammenhæng mellem tilknytningsangst og undgåelse og sværhedsgraden af OCD-symptomer.
Påvirker tilknytning udbyttet af behandlingen?
Den samlede konklusion blev, at patienter med OCD muligvis kan opleve øget behandlingsudbytte, hvis tilknytningsproblematikker bliver adresseret som en del af behandlingen.
Studiets begrænsninger
For yderligere detaljer, se studiets publikation.
Agorafobi og ambivalent tilknytning
Dette oversigtsstudie bygger på fire studier om forældreomsorg og seks studier om separationsangst hos børn. Studiet peger på, at en ambivalent tilknytning ikke kun synes at være knyttet til agorafobi, men også kan udgøre en risikofaktor for udviklingen af andre psykiske lidelser.
Unge, PTSD og Metakognitiv terapi
Dette studie undersøgte effekten af metakognitiv terapi hos børn og unge i alderen 8 til 19 år. Alt efter den præcise definition var mellem 85 og 95 % af patienterne klassificeret som raske efter behandlingen. Forskerne peger dog på, at ved opfølgning var meget få klienter med, men alligevel konkluderer man, at resultaterne viser, at metakognitiv terapi “kan være en mulig og lovende behandling for traumatiserede børn og unge, og at de berettiger en kontrolleret undersøgelse, der evaluerer effektiviteten af MCT versus en allerede veletableret intervention.”
Mødres mentalisering og børns emotionsregulering
Studiet havde til formål at undersøge interaktionen mellem mødre og børn, med fokus på mødres evne til at mentalisere og børns evne til at regulere følelser. I alt deltog 381 mødre i studiet, alle med børn i alderen 0 til 26 måneder. Studiet viser blandt andet, at forældres evne til mentalisering har en betingende effekt på børns følelsesregulering. Studiet konkluderer, at mødres evne til at mentalisere er afgørende for udviklingen af børns følelsesmæssige kompetencer.
Preliminary evidence for an emotion dysregulation model of generalized anxiety disorder.
Dette er en opsummering af tre studier. Det første studie viser, at personer med generaliseret angst har en begrænset forståelse af følelser og stærkere negative reaktioner på dem. Dette blev bekræftet af det andet studie, mens et tredje studie viste, at mennesker med generaliseret angst har større vanskeligheder med at regulere deres følelser.
Traume, børns velbefindende og adfærd som voksen
Studiet undersøgte sammenhængen mellem traumatiske barndomsoplevelser og trivsel samt adfærd i voksenalderen. Det konkluderede, at tidlige traumer ofte førte til problemer med alkohol- og stofmisbrug. Desuden kan sådanne traumer bidrage til lavt selvværd, depression og angst. Brugen af alkohol og stoffer kan opfattes som en strategi til at undgå, at traumet får yderligere indflydelse på deres liv.
Taumer, angst og depression
Der har længe været en forståelse i psykologien af, at sårbarhed overfor angst opstår i et komplekst samspil mellem biologi og miljø. Der er flere og flere data der peger på at traumer i barndommen øger sårbarheden overfor angst og depression. Dette studie forsøgte af afdække sammenhængen mellem rapporterede interpersonelle barndomstraumer på den ene side og på den anden side angst og depression. Studiet pegede på, at der være en sammenhæng mog det kan hænge sammen mde usikker tilknytning.
Tidlige traumer og angst
Traumer som barn og angst som voksen
Kognitiv behandling af panikangst
Dette studie tog udgangspunkt i, at panikangst opstår ud fra en katastrofefortolkning af kropslige fornemmelser. Ideen var så, at en ren kognitiv ændring vil mindske antallet af anfald. Studiet tyder på, at kognitive procedurer, der fokuserer på at ændre fejltolkninger af de kropslige fornemmelser, reducerer frekvensen af panikanfald.
Kognitiv eller metakognitiv terapi mod angst?
Studiets formål var at sammenligne kognitiv adfærdsterapi med metakognitiv terapi i behandling af generaliseret angst. Dette gjorde man ud fra et langtidsperspektiv på mellem otte og elleve år. Studiet pegede på en bedre langtidseffekt af metakognitiv terapi. Ifølge forfatterne kan en mulig forklaring være det fokus, der er i metakognitiv terapi på at ændre dysfunktionelle metakognitioner.
Forfatterne peger på selv på en enkelt mulig svaghed. Tidligere forskning har peget på, at generaliseret angst kan blive erstattet af somatiske disorders. Studiet her har ikke undersøgt, om dette er tilfældet her.
Kognitiv terapi hos børn med angst
Dette studie undersøgte angst hos 842 børn i alderen 6 til 18 år. Studiet viste, at børn med social angst fik mindre udbytte af kognitiv terapi-behandlingen end børn med andre angstlidelser. Til gengæld opnåede børn med generaliseret angst bedre resultater af behandlingen, hvilket også var tilfældet for børn med OCD.
Mentalisering og angstlidelser
Dette studie er et overbliksstudie, hvor der indgik 26 andre studier. Disse studier inkluderede 1.056 patienter. Når man sammenlignede den patientgruppe med en kontrolgruppe, fandt man, at patienter med angst havde større hæmning i mentaliseringsevnen end raske patienter.
Mentalisering og regulering af følelser
I teorien bag mentalisering hævder man, at der er en nær sammenhæng mellem evnen til at mentalisere og reguleringen af følelsesmæssige tilstande.
Dette studie har testet denne tese på 500 ikke-psykiatriske voksne deltagere. Studiet bekræftede denne sammenhæng.
The Effect of Patient’s Choice of Cognitive Behavioural or Psychodynamic Therapy on Outcomes for Panic Disorder: A Doubly Randomised Controlled Preference Trial.
Studiet undersøgte resultaterne af psykoterapi i behandlingen af panikanfald. Man undersøgte både psykodynamisk terapi og kognitiv terapi. Den ene halvdel af klienterne fik selv lov til at vælge terapiform, hvorimod den anden del fik tildelt en tilfældig form.
Der var flere overraskende elementer:
- De personer, der havde valgt psykodynamisk terapi, havde tendens til at få større udbytte af behandlingen end dem, der tilfældigt havde fået den tildelt.
- Det modsatte gjorde sig gældende for den kognitive terapi: Dem, der havde fået den tilfældigt tildelt, fik mere ud af det end dem, der havde valgt det.
Fælles for dem var, at begge behandlingsformer havde effekt målt både efter behandlingen og ved opfølgning senere.
OCD og metakognitive antagelser
Studiet undersøgte sammenhængen mellem metakognitive antagelser og OCD. Studiet peger på, at der de metakognitive antagelser har en rolle i udviklingen af OCD.
OCD og hjernekemi
Dette studie har undersøgt de kemiske processer i hjernen hos personer med OCD ved at analysere niveauerne af forskellige stoffer sammenlignet mellem personer med og uden OCD. Hos deltagerne med OCD blev der observeret forhøjede niveauer af glutamat, som spiller en rolle i signaloverførslen mellem nerveceller. Samtidig viste de lavere niveauer af GABA (gamma-aminobutyrat), et stof med hæmmende virkning på neuronernes aktivitet.
Narrativ terapi og PTSD
Dette forsøg tog udgangspunkt i 14 krigsveteraner med PTSD. 11 gennemførte, og 3 opfyldte ikke længere kriterierne for PTSD. Efter forsøget havde 7 af dem signifikant færre PTSD-symptomer
Evidence for the Effectiveness of Jungian Psychotherapy: A Review of Empirical Studies
Dette overbliksstudie samler en række studier i effekten af jungiansk psykoterapi fra 1990’erne. Studierne er foretaget i San Francisco, Berlin, Tyskland generelt, Schweiz og Brasilien. Ingen af studierne var randomiseret. På tværs af de forskellige studier viste det sig, at terapien havde virkning på: symptomreduktion, velbefindendeog interpersonale problemer.
Narrativ Terapi og kroniske smerter
Dette studie undersøgte effekten af narrativ terapi i en gruppe af mennesker, der havde kroniske smerter (den typsiske definition på kroniske smerter er, at smerterne varer mere end tre måneder). Det viste, at terapien havde effekt for livskvaliteten hos personer, der levede med kroniske smerter.
Efficacy of sertraline in a 12-week trial for generalized anxiety disorder
Denne undersøgelse viste, at der efter en fire-ugers periode skete en signifikant større fremgang blandt angstpatienter, der fik Sertralin, sammenlignet med dem, der fik placebomedicin. Samtidig droppede et lavere antal af dem, der fik Sertralin, behandlingen sammenlignet med dem, der fik placebomedicin.
Amygdala og frygt
Dette studie tog udgangspunkt i klassik betinging og viste, at amygdala er med til at skabe “asociative learning” i forbindelse med angstindlæring i hjernen.
Effects of Group Cognitive Behavioral Therapy on Social Anxiety Disorders
Dette studie viser, at kognitiv gruppeterapi kan mildne symptomer på social angst. Social støtte og relationen til familie påvirker også prognosen for bedring.
Søvn og angst 2
Studiet viser, at en stor årvågenhed overfor trusler kan være med til at gøre det vanskeligere at falde i søvn.
Sleep and anxiety disorder
Søvnproblemer følger ofte med nogle angstlidelser. Det gælder generaliseret angst og panikangst. Billedet er ikke helt så klart for OCD og PTSD, og man har heller ikke fundet en søvnstruktur, der hænger sammen med specifikke angstlidelser.
Tilknytning, følelsesregulering og angst
Dette studie undersøger, hvordan følelsesregulering indgår i relationen mellem tilknytningsmønster og symptomer på depression og generaliseret angst. Studiet fandt, at sikker tilknytning og færre symptomer på angst og depression hang sammen. Samtidig var usikker tilknytning generelt sammenfaldende med højere score for angst og depression og med større vanskeligheder med følelsesmæssig regulering. Denne vanskelighed forklarer noget af relationen mellem usikker tilknytning og symptomerne.
Social anxiety disorder and emotion regulation problems in adolescents
Studiet viser, at social angst hos unge (mellem 11 og 16 år) kan være forbundet med uhensigtsmæssige strategier til at regulere følelser.
Unge med social angst bruger uhensigtsmæssige strategier til at regulere følelser oftere end andre unge. Gruppen med social angst brugte refortokning af situationer mindre end kontrolgruppen, hvorimod de brugte tilbagetrækning og grublerier oftere end kontrolgruppen.
Putting Feelings Into Words
Dette studie typer på, at når man sætter ord på følelser, så sker der flere ting i hjernen. Det ser ud til, at det at sætte ord på formindsker aktiviteten i amygdala. Samtidig forøges aktiviteten i dele af prefrontal cortex. Muligvis er sammenhængen den, at italesættelse af følelser aktiverer dele af prefrontal cortex, som så formindsker aktiviteten i amygdada, som igen lindrer følelsesmæssigt stress.
EMS og social angst hos teenagere
Dette forskningsprojekt ser på sammenhængen mellem social angst og uhensigtsmæssige skemaer. Projektet viste, at misbrug, følelsen af at være forkert, underkastelse og sociotropi (overdreven engagement i relationer) hang sammen med social angst hos teenagere.
Social angst og brug af alkohol
Der er tilsyneladende evidens for, at alkohol kan reducere social angst. Omvendt er der den problemstilling, at indtag af alkohol samtidig nedsætter kraften til at handle, hvilket kan forøge negative reaktioner fra andre, hvilket igen kan føre til et større alkoholforbrug i fremtiden.
Cognitive behavioral therapy, sertraline, or a combination in childhood anxiety.
Denne undersøgelse viser, at Sertralin og Kognitiv adfærdsterapi begge dele reducerer angsten hos børn med angstdiagnoser. Samtidig viste det sig, at en kombinationsbehandling af både Sertralin og adfærdsterapi havde en bedre effekt.
Sertalins påvirkning af livskvaliteten hos børn og unge med angst
I dette studie fra 2014 undersøgte man 30 unge patienter med angstlidelser ved hjælp af forskellige standardtests. Undersøgelsen viste, at Sertralin øgede deres livskvalitet.
The Longitudinal Effect of Emotion Regulation Strategies on Anxiety Levels in Children and Adolescents
Dette studie konkluderer, at manglende evne til at regulere følelserne kan være en potentiel risikofaktor for udviklingen af angstsymptomer hos unge.
Følelsers varighed
Dette studie undersøger varigheden af følelser, og hvilke faktorer der var med til at bestemme følelsens varighed i tid. Af de 27 følelser, man undersøgte, varede sorg længst, hvorimod følelser som skam, frygt og irritation varede kortest. Følelser, der varede længst, viste sig ofte at være forbundet med betydningen af det, der udløste følelsen, idet det blev fortolket som noget af stor vigtighed. Samtidig var langvarige følelser forbundet med en høj grad af grublerier.
Følelser og alkohol
Dette studie undersøgte sammenhængen mellem at kunne skelne følelser og alkoholforbrug. Studiet viser, at mennesker med intense negative følelser forbruger mindre alkohol, hvis de er gode til at beskrive følelser.
Angst, beslutning og PFC
Angst påvirker vores beslutningsevne. Beslutningsevnen er betinget af, at det prefrontale cortex (PFC dvs. det forreste af hjernen) fungerer korrekt. Angst hæmmer funktionerne i PFC, og derfor påvirker angst vores beslutningsevne.
Trusler i barndommen: Vold og angst
Dette forskningsoverblik viser, at børn med forhøjet bevidsthed om trusler har forøget risiko for at udvikle angstlidelser. Disse fakta forklarer, at børn, der lever i voldelige hjem, har forhøjet risiko for at udvikle angst, fordi voldens tilstedeværelse gør, at de lever med forhøjet bevidsthed om trusler. Der er også nogle undersøgelser, der peger på, at en længerevarende årvågenhed over for vold som barn forøger risikoen efterfølgende for at udvikle angst og PTSD, hvis man bliver udsat for vold.
Unge, usikkerhed og angst
Dette studie undersøger sammenhængen mellem angst og intolerance over for usikkerhed (eng. Intolerance of Uncertainty – forkortet: IU). Det finder, at der er en stærk sammenhæng mellem angst og IU hos unge, og at der ligeledes er en stærk sammenhæng mellem bekymringer og IU hos unge.
Angst og søvn
Denne nye forskning viser, at hvis man afbrydes i sin søvn, så man ikke få 8 timer i træk, nedsættes ens evne til at håndtere negative og faretruende informationer.
Serotonin Synthesis and Reuptake in Social Anxiety Disorder: A Positron Emission Tomography Study
Dette studie peger på, at social angst er knyttet sammen med en overproduktion af stoffet serotonin. Dette ligger godt i tråd med tidligere forskning, der viser, at nerveaktiviteten i amygdala er højere hos folk med social angst end hos personer uden angst, og at hjernens frygtcenter på den måde er på overarbejde.
Søvn og angst
Studiet undersøgte forholdet mellem angst og søvn. Det viste sig, at niveauet af angst steg, når kvaliteten af søvnen faldt.
Adfærd som information
Dette studie undersøger, hvordan sikkerhedsadfærd indvirkede på fastholdelsen af irrationel frygt. Konklusionen er, at sikkerhedsadfærd kan spille en rolle i udviklingen og fastholdelsen af angst.
Angst og uforudsigelighed
Folk med panikangst har vanskelige ved at håndtere uforudsigelige ubehagelige begivenheder. Den type begivenheder er de meget følsomme over for. Denne følsomhed kan være med til at forværre angsten.
Reflektion hos forældre
Dette studie fremhæver, at forældres evne til at reflektere over deres følelser har en stor betydning for, om børn udvikler en tryg tilknytning.
Family Conflict and Childhood Aggression: The Role of Child Anxiety
Forholdet mellem angst i barndommen og familiekonflikter har længe værete kendt, men forholdet mellem dem har ikke været fuldt afdækket. Studiet viser, at når der er angst blandt børn, så er der ofte også et højere konfliktniveau.
Regulering af følelser og depression
Dette studie handler ikke om angst, men om depression. Når det alligevel nævnes her, er det, fordi det viser en sammenhæng mellem tilknytning, evnen til at regulere følelser og depression. Der er andre studier, der viser en tilsvarende sammenhæng mellem tilknytning og angst.
Social angst og netafhænighed blandt efterladte børn i Kina
I Kina oplever en del børn at blive efterladt på landet af forældre, der rejser til storbyen for at arbejde. Social angst og ensomhed øger risikoen for internetafhængighed blandt disse børn.
Spiseforstyrrelse og social angst
Social angst og spiseforstyrrelser går ofte hånd i hånd. Det ser ud til, at der er et link imellem angst for, hvordan man ser ud i andres øjne, og så spiseforstyrrelser. Frygt for negativ evaluering og frygt for, hvordan man ser ud i andres øjne kan være faktorer i spiseforstyrrelser.
Betydningen af forældres evne til selvreflektion over for børn
Dette studie viser en sammenhæng mellem forældres evne til selvreflektion og deres børns tilknytningssikkerhed.
Emotion regulation and anxiety disorders
Amstadter definerer følelsesregulering som “metoder til at øve indflydelse på den måde, hvorpå følelser opleves og udtrykkes. Det sker i et kontinuum fra bevist til ubevist. Udgangspunktet for talen om følelsesregulering er, at følelser udvikler sig over tid, frem for at opstå i fuld styrke. Eftersom følelsesregulering er en dagligdags ting, er det ikke overraskende, at vanskeligheder med reguleringen kan resultere i fortvivlelse eller psykisk lidelse.
En udbredt strategi til at håndtere angst er at undertrykke følelsen. Men der er teoretiske, eksperimentelle og kliniske data, der viser, at det effekten er det modsatte; Frem for at formindske angsten tyder det på at undertrykkelse fremmer angsten.
Angst og motion
Studiet undersøgte, hvordan træning påvirker angst. Man satte personerne i undersøgelsen ind i et ti-ugers træningsprogram. Studiet viste, at der var en signifikant reduktion i spændings-angst og depression sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var i samme træningsprogram.
Symptomer på social angst hos børn af mødre med social angst
Mødre til børn med social angst angiver selv, at de har et signifikant højere niveau af social angst, general angst og depression end mødre til børn med andre angstdiagnoser. Fædre til børn rapporterer et et højere niveau af angst stress og depression end fædre til børn med andre angstdiagnoser. Det kan skyldes, at forældrenes svækkede mentale helbred hæmmer de optimale betingelser for børnene.
Generaliseret angst og søvnproblemer
Et af tegene på generaliseret angst er søvnproblemer. Dette studie undersøgte, hvordan manglende evne til at regulere følelserne var en mulig årsag til søvnproblemer hos mennesker med generaliseret angst. Studiet fandt, at der var en sådan sammenhæng.
Tilknytning, angst og fejlreguerling
Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at sammenhængen mellem tilknytningsangst og angstlidelser er medieret ved følelsesmæssig fejlregulering – mere end ved den direkte utrygge tilknytning.
Tilknytning og forældreevne hos voksne med angstlidelser
Studiet er ikke særlig stort, men resultaterne tyder på, at Bowlby har ret i sin hypotese om, at der er en sammenhæng mellem erfaring af tilknytning, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse resultater passer fint ind i en tilknytningsteoretisk ramme.
En undersøgelse af effekkten af kognitiv adfærdsterapi hos voksne med angstlidelser
Studiet er et oversigtsstudie over andre undersøgelser. Det konkluderer, at kognitiv adfærdsterapi har effekt over for voksne med angstlidelser. Der indgår 27 andre studier i undersøgelsen.
Langtidseffekt af kognitiv adfærdsterapi hos unge
Man har længe kendt til effekten af kognitiv adfærdsterapi for angstpatienter. Dog har langtidsefekten af kognitiv gruppeterapi ikke været kendt. Studiet undersøger begge behandlingsformer. Studiet undersøgte effekten af terapien hos unge (aldersgennemsnit: 15 ½ år), i gennemsnit fire år efter den var afsluttet.
Studiet fandt ingen væsentlig forskel mellem resultaterne, der forekom ved individuel terapi og gruppeterapi. Samtidig fandt det, at klienter med social angst havde mindre chance for helbredelse, end folk med seperationsangst eller generaliseret angst
Angst, depression og forringet livskvalitet
Dette studie fra Finland blev udført i perioden fra 2003-05 med en opfølgning i 2011. Studiet viste lavere uddannelse og lavere livskvalitet hos unge voksne med angst og depression.
Metakognitiv terapi overfor klassisk kognitiv terapi
Dette studie undersøger effekten af hhv metakognitiv terapi og klassisk kognitiv terapi. Begge former for terapi viste effekt. Efter behandlingen var der en væsentlig forskel, idet effekten af metakognitiv terapi var større. På længere sigt viste det sig dog, at effekten af de to former for terapi var nogenlunde lige store.
Tilknytning og angst
Studiets opgave var at undersøge sammenhængen mellem angst og usikker tilknytning. Studiet viste, at deltagere med en angstlidelse havde højere tilknytningsangst og undgåelse sammenlignet med ikke-kliniske deltagere. På trods af studiets lille størrelse, der dermed kalder på forsigtighed i fortolkningen, ligger det på linje med få andre studier, der viser en sammenhæng mellem tilknytningserfaringer, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse sammenhænge kan fortolkes og forståets i rammen af tilknytningsteorien.
Mor-barn-relation som en risikofaktor for udvikling af angst
Utryg tilknytning er en risikofaktor for udvikling af angst. Studierne viser, at disorganiseret tilknytning er knyttet til angst. En af grundene til, at tilknytning og angst kan hænge sammen er, at usikkert tilknyttede børn har mindre mulighed for at udvikle kompetent følelsesregulering og sociale færdigheder. Det øger deres mulighed for oplevelser, der kan være med til at udvikle angst.
Mother-child attachment patterns and different types of anxiety symptoms: is there specificity of relations?
Dette studie tager udgangspunkt i at teste den hypotese, at der er en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forskellige angstsymptomer. Studiet har kunnet spore en sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning, socialangst og skoleangst hos børn i alderen 10 til 12 år. Ambivalent tilknytning var positivt relateret til separationsangst – og sammenhængen var tydeligere hos drenge end hos piger.
Angst, arv og miljø
Studiet undersøgte sammenhængen mellem opvækst og angst. Man tog man en gruppe forældre med ét barn i alderen 6-13, hvoraf én af forældrene havde angst.
Man delte gruppen i to: En gruppe hvor der var intervention – altså hvor man forsøgte at hjælpe familien, og en gruppe, hvor der ikke var intervention.
Efter 12 måneder lavede man en ny undersøgelse:
Her viste det sig, at i den gruppe hvor familierne var blevet støttet var andelen af børn med angst væsentlig mindre end i gruppen af familier der ikke var blevet støttet. Det gjaldt både antallet af børn der havde angst, og det gjaldt også hvor svær angst de havde.
Negative metacognitive beliefs moderate the influence of perceived stress and anxiety in long-term anxiety
Dette studie undersøgte metakognitive overbevisninger hos 135 på bacheloruddannelser. Det viste, at negative metakognitioner har en betydning for angst, hvilket har implikationer for kognitive modeller og behandlingen af angst.
Tilknytning og forsvarsmekanismer
Dette studie viser en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forsvarsmekanismer hos unge. Tilknytning baseret på et positivt selv-billede hænger sammen med højere forekomst af modne forsvarsmekanismer. Utryg tilknytning hang sammen med psykopatologi og viste en højere forekomst af umodne forsvarsmekanismer.
Automatic Thoughts and Cognitive Restructuring in Cognitive Behavioral Group Therapy for Social Anxiety Disorder
Dette studie undersøgte, hvilke automatiske tanker der var typiske hos mennesker, der led af social angst. Studiet indbefattede 55 deltagere.
De forskellige typer af automatiske tanker kunne for manges vedkommende deles ind i to hovedgrupper. Den ene hovedgruppe var tanker ,der handlede om en selv,. Den anden var tanker, der handlede om andre. Det viste sig, at der var tre gange så mange tanker, der refererede til en selv, som der var tanker, der refererede til andre. Samtidig viste det sig, at der var tre underliggende temaer, hvor de fleste tilfælde passede ind i et af dem:
Det første er oplevelsen af angst: Der var en opmærksomhed på, om ens angsttegn var synlige for andre eller ej.
Det andet er en negativ selv-evaluering: Her viste der sig tanker om negative træk (Jeg er dum eller inkompetent)
Det tredje tema er frygten for en negativ vurdering.
Sertralin og kombinationsbehandling
Denne undersøgelse viser, at Sertralin i kombination med psykoterapi er bedre end behandling med Sertralin uden psykoterapi. Gruppen af undersøgte led af social angst.
Placebokontrolleret forsøg med Sertralin i behandling af børn med generaliseret angst
Formålet med denne forskning var at sammenligne effekten af sertralin med effekten af placebo i behandlingen af børn og unge med generaliseret angst. Forsøget var en blind-test, hvor nogle fik sertralin (50 mg/dagligt), mens andre fik placebomedicin. Konklusionen var, at sertralin i en daglig dosis af 50 mg er en sikker og effektiv behandling af børn og unge med generaliseret angst.