Graham Davey

Psykologen Graham Davey giver på Psychology Today 10 tips til at håndtere bekymringer. Siden her tager udgangspunkt i hans 10 tips.

1. Problemløsning frem for bekymring

Bekymringer er normalt meget ineffektive til at løse problemer; De er som en gyngestol, hvor du ikke kommer nogen vegne. Derfor skal du forsøge at ændre din bekymring til et konkret problem, du kan løse.

2. Spild ikke tid på “Hvad hvis” spørgsmål

Lad være med at bruge tid på at forholde dig til en masse situationer, der kunne opstå, men hvor sandsynligheden for, at de rent faktisk opstår, er meget lav.

3. Lad være med at tro, at det hjælper at bekymre sig

Hvis du bekymrer dig meget, kan du komme til at tro, at det at bekymre sig i sig selv løser noget.  Det er ikke et brugbart alternativ til at løse problemer. Bekymringer får dig ikke til at løse  problemerne, men gør dig kun optaget af dem.

4. Lær at leve med usikkerhed

Usikkerhed vil være en del af vores liv. Uventede ting vil ske, og derfor er det bedre i det lange løb at lære at leve med, at de faktisk sker.

5. Prøv at løfte dit humør

Negativt humør er brændstof til bekymringer. Derfor er der en udfordring, der handler om at ændre det humør, som giver grobund for bekymringerne.

6. Lad være med at undertrykke bekymringer

Bekymringer forsvinder ikke, fordi du forsøger at “glemme” dem.  Det svarer til at forsøge at holde en badebold under vand; Det kræver en masse energi, men lykkedes sjældent. Anerkend, at de er der, og se, om du kan undgå at lade dig distrahere af dem. Ellers må du i gang med problemløsning.

7. Sæt tid af til at bekymre dig

Dette råd går igen flere steder. Hvis du sætter tid af til at bekymre dig, er det dig der styrer bekymringen frem for omvendt.  Forfatteren af indlægget anbefaler en bog, der faktisk går skridtet videre og siger, at du også skal finde et bestemt sted, hvor du bekymrer dig.